Aarhus-ordning med busbørn skaber mistrivsel og mindre læring

Undersøgelse giver et grelt billede af busordning i Aarhus Kommune. Rådmand vil ikke stoppe ordningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Aarhus Kommune har i over et årti betalt for at køre tosprogede børn fra deres lokale skole og hen til andre skoler i Aarhus. Disse børn har fået tilnavnet "busbørn". Se indslaget her.

Aarhus Kommune har gennem 14 år frataget tosprogede børn med behov for sprogstøtte deres frie skolevalg og ofte placeret børnene på en anden skole med flere dansksprogede elever end på den lokale skole.

De børn, der bliver henvist til en anden skole, kæmper med isolation og mistrivsel og klarer sig markant dårligere i den nationale test i læsning i 8. klasse.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra TrygFondens Børneforskningscenter.

- Man skal forbedre trivslen for de her børn, hvis kommunen fortsætter den politik. De tosprogede børn klarer sig mindst lige så godt fagligt på den lokale skole, og de trives bedre på den lokale skole end på modtagerskolen, siger professor på Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet, Anna Piil Damm, til TV2 ØSTJYLLAND.

Integration sker ikke automatisk, fordi man placerer tosprogede børn i en klasse med dansksprogede elever, lyder det fra både projektleder Anna Piil Damm og skoleleder Rani Hørlyck. Foto: Genrefoto

Bedre sent end aldrig

Det handler om ressourcer fremfor danske klassekammerater, hvis kommunen vil hjælpe de tosprogede elever, lyder det.

- Hvis Aarhus Kommune fortsætter denne politik, skal man sikre sig, at børnene, som er henvist til en anden skole, rent faktisk får den sprogstøtte, som kommunen har ønsket med de afsatte midler til området, siger Anna Piil Damm til TV2 ØSTJYLLAND.

De lokale skolerne er på grund af flere ressourcer og en større specialiseringsgrad bedre til at støtte deres tosprogede elever med sprogstøttebehov end modtagerskolerne, lyder det fra Anna Piil Damm. Foto: Henrik Birkbak

Ifølge skoleleder på Søndervangskolen og lokalformand for Red Barnet, Rani Hørlyck, er resultatet af undersøgelsen sørgeligt, men ikke overraskende.

- Det bliver man nødt til at tage meget alvorligt og gøre noget ved. Vi har en forpligtelse til at handle på det. Det er godt, at kommunen nu stopper op og kigger på det, og min holdning er, at det kunne man med fordel have gjort tidligere, da det ikke er ny viden, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: De såkaldte busbørn kan genvinde deres frie skolevalg, når de ikke længere har et væsentligt behov for sprogstøtte. Mange af dem vender tilbage til den lokale folkeskole - ofte med kedelige erfaringer med sig i bagagen (indslag fra 2016). 

Lige børn leger bedst

Integration kommer ikke af sig selv, fordi man placerer nogle tosprogede børn i en klasse med primært dansksprogede elever, lyder det fra både Anna Piil Damm og Rani Hørlyck.

Det afspejler sig også i undersøgelsen, der viser, at børn foretrækker at danne venskaber med andre børn med samme etniske status.

"Lige børn leger bedst", lyder det fra Anna Piil Damm. Børnenes manglende mulighed for at kunne indgå i positive fællesskaber bekymrer Rani Hørlyck.

- Det løber mig koldt ned ad ryggen, at vi i 2020 stadig ser børn opdelt i etniske grupperinger på nogle modtagerskoler. Det er meget sørgeligt og i min optik uværdigt. Jeg troede, vi var nået længere med at blande børn, siger Rani Hørlyck til TV2 ØSTJYLLAND.

Rani Hørlyck har de seneste 12 år være skoleleder for Søndervangskolen, hvor over 90 procent af eleverne er tosprogede. I alt har Hørlyck arbejdet med børn og unge på aarhusianske folkeskoler i 32 år.

Ingen nem løsning

På trods af undersøgelsens resultater, vil rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), fortsætte busordningen.

- Der er ikke en nem løsning. Det er åbenlyst, at det ikke er en perfekt løsning at køre børn hen til en anden skole, men det er en endnu dårligere løsning at have rene tosprogede skoler. Det har vi set resultatet af i form af flere skolelukninger, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Som et direkte resultat af den nye undersøgelse vil Aarhus Kommune give modtagerskolerne i ordningen et eftersyn, lyder det fra rådmand Thomas Medom.

Thomas Medom anerkender, at undersøgelsen ikke tegner et rosenrødt billede.

- Resultaterne betyder, at vi skal handle. Vi har et ansvar for at lykkes bedre, så flere børn får mulighed for at lære bedre dansk og trives, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Som et resultat af den nye undersøgelse vil Aarhus Kommune ifølge Thomas Medom give modtagerskolerne og sprogarbejdet med de små elever et kritisk eftersyn.

Undersøgelsen fra TrygFonden tager udgangspunkt i godt 1000 tosprogede elever, hvoraf halvdelen ved skolestart blev henvist til en anden skole end distriktsskolen.

Undersøgelsen dækker over perioden 2007-2016.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her