AGF-spiller testet positiv for corona: Misser resten af sæsonen

AGF-angriberen Mustapha Bundu er blevet testet positiv for Covid-19.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

AGF-angriberen Mustapha Bundu er blevet testet positiv for Covid-19 under den ugentlige corona-test, som alle Superliga-spillere skal igennem.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

AGF oplyser, at Bundu er frisk og symptomfri, men at han sættes i karantæne derhjemme. Karantænen betyder, at Bundu misser sæsonens to sidste kampe. Det gælder onsdagens kamp mod FC Nordsjælland og søndagens sæsonafslutning mod Brøndby IF.

Resten af truppen testet negativ

Alle øvrige spillere og stabsmedlemmer i AGF er testet negativ.

- Efter tirsdagens test kom Bundus resultat ud som positiv. Han er symptomfri, og vi følger nu de retningslinjer fra Divisionsforeningen for personer, der er testet positiv. Det betyder, at Bundu nu bliver hjemme i de kommende syv dage - tællende fra i går tirsdag, og han udgår derfor naturligvis fra dagens kamptrup, ligesom vi heller ikke kan råde over ham til weekendens kamp, siger sportschef i AGF, Peter Christiansen til klubbens hjemmeside.

Han ærgrer sig over tabet af sin angriber.

- Det er ærgerligt, at vi må undvære en spiller af den her kaliber i de kommende to kampe. Men vi følger naturligvis de givne retningslinjer og tager vare på situationen - blandt andet med yderligere test af hele gruppen, siger han.

Angriberen er den første østjyske Superliga-spiller, der er testet positiv for coronavirus.

Flere spillere ude af truppen

I forbindelse med aarhusianernes 4-2 sejr over FCK søndag aften, fejrede et par af AGF-spillerne andenpladsen i Superligaen med klubbens fans. Blandt andet blev Mustafa Amini set crowdsurfe i Aarhus' gader, ligesom Zach Duncan også deltog i festlighederne.

De to spillere er begge ramt af skader og var derfor ikke med på udebaneturen til Parken.

Amini og Duncans eskapader betød dog, at de blev udeladt af AGF-truppen, indtil de var testet negative.

Da Bundu var den eneste spiller, der blev testet positiv, må det altså forventes, at de to spillere har mulighed for at komme tilbage på Fredensvang.

VIDEO: Mere end 500 AGF-fans indtog Tirstrup Lufthavn søndag aften for at tage imod deres helte, da de vendte hjem fra 4-2 sejren over FC København. Ikke nok med at bronzemedaljerne er sikret, så ligger AGF pt. nummer to og dermed med sølvmedaljerne i hænderne.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her