Børnechecken ryger, hvis børn fra ghetto ikke kommer i vuggestue
Lov om obligatorisk daginstitution for etårige i udsatte områder skal føre til bedre præstation i skolen
Fra sommeren 2019 skal etårige i udsatte boligområder i daginstitution i 25 timer om ugen.
I hvert fald hvis forældrene vil bevare børnechecken på cirka 18.000 kroner om året. Det har et flertal i Folketinget torsdag vedtaget.
Jeg er meget begejstret. Det her er virkelig en glædens dag, fordi børn kommer til at opleve en udvikling, som de ellers ikke ville have fået.
Det er børne- og socialminister Mai Mercado (K), som står bag forslaget om obligatoriske læringstilbud, og ifølge hende er vedtagelsen virkelig godt for børnene.
- Når en række af de børn i øjeblikket kommer i skole, risikerer de at være op til to år bagud. Det her handler om at holde hånden under børnene.
- Når vi samtidig laver en indholdsmæssig ramme, hvor vi booster deres sprog og klæder dem på til at komme i skole, så er der kun gode ting i det her lovforslag.
Kritik i Aarhus og Silkeborg
- Jeg er meget begejstret. Det her er virkelig en glædens dag, fordi børn kommer til at opleve en udvikling, som de ellers ikke ville have fået, siger hun.
I Østjylland har forslaget dog tidligere mødt kritik i både Aarhus og Silkeborg, hvor beboerne i ghettoerne ikke har set frem til kravet.
Alligevel stemte regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet torsdag for forslaget, der får en betydning for familier med småbørn i landets 43 udsatte boligområder.
Flere foreninger og organisationer har også udtrykt bekymring og kritik af forslaget. Det gælder blandt andet Rådet for Socialt Udsatte.
Vi finder det uanstændigt, at man forskelsbehandler borgere i Danmark på baggrund af bopæl.
- Vi finder det uanstændigt, at man forskelsbehandler borgere i Danmark på baggrund af bopæl, og om man bor i et af de såkaldte ghettoområder eller ej, siger formand Jann Sjursen.
Betaler selv for frokost og bleer
Mai Mercado kalder det derimod et klassisk eksempel på, at rettigheder følges af pligter. Hun pointerer, at det er vigtigt, at børn får en solid start på livet med gode danskkundskaber.
Det obligatoriske læringstilbud er gratis, men forældrene skal selv betale for frokost og bleer til barnet.
Ministeren frygter ikke, at det vil føre til, at nogle familier melder deres barn ud af institutioner for i stedet at få pladsen betalt af staten.
- De, der typisk allerede har deres børn i institution, har et arbejde og har brug for pasning. Det vil de også have fremadrettet, så det vil ikke være relevant for dem at få et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.
Loven vil på den lange bane resultere i en bedre præstation blandt børnene i skolen, forventer Mercado.
Tvungen vuggestue er ommer
Helt så positive er beboerne på Resedavej i Silkeborg ikke. Tidligere har de været fremme med kritik af forslaget om tvungen vuggestue.
TV2 ØSTJYLLAND besøgte stedet, som for nylig er kommet på ghettolisten, i maj. Dengang var der mange modstandere.
Jeg synes, loven er underlig og absurd. Jeg synes på en måde, den er latterlig.
- Jeg synes, loven er underlig og absurd. Jeg synes på en måde, den er latterlig, lød det fra Abdullahi Hassan.
Han mente ikke, at kravet var nødvendigt.
- Det er ikke nødvendigt at lære et andet sprog fra starten af. Jeg kom til Danmark som 12-årig. Jeg taler fint dansk, sagde Abdullahi Hassan, der er sociolog, og fortsatte:
- Vuggestue i sig selv er ikke forkert. Det forkerte er, at man tvinger nogle til det, som har fravalgt det, som måske har overskud til at passe børnene derhjemme.
Bryder sig ikke om tvang
Joan Nielsen, der er formand for Boligforeningen AAB Silkeborg, var heller ikke begejstret for den nye aftale om tvungen vuggestue.
For Joan Nielsen handler problemet mest om, at tvangen kun rammer ghetto-områderne.
- På en måde er det måske rigtig nok, fordi udgangspunktet er, at alle skal kunne lære dansk, når de kommer til Danmark, men jeg bryder mig ikke om, at man gør det med tvang, sagde hun til TV2 ØSTJYLLAND i maj.
- Hvad så med de familier, der eksempelvis bor på Aarhusbakken, som lader bedsteforældrene passe børnene? Så lærer de børn måske ikke det dansk, regeringen gerne vil have, fortsatte formanden.
Hvad så med de familier, der eksempelvis bor på Aarhusbakken, som lader bedsteforældrene passe børnene? Så lærer de børn måske ikke det dansk, regeringen gerne vil have.
Også i Aarhus er forslaget tidligere blevet mødt med skepsis. Børnerådmanden har langt fra ytret begejstring for den nu vedtagede lov.
Discount læringstilbud
- Det er et bureaukratisk monster, og det er rigtig synd, at de her børn ikke bare får lov til at være børn sammen med danske kammerater i en vuggestue, sagde rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), i maj.
Ifølge aftalen så skal læringstilbuddet nemlig ligge uden for eksisterende vuggestuer, men kan godt etableres ved siden af eller i samme bygning som en vuggestue eller dagtilbud.
- Det, de skal ind i, er discount læringstilbud, hvor de skal lære om demokrati og grundlovsdag og alt mulig andet. Jeg synes, det er synd for børn, at de skal i obligatorisk læringstilbud for sig selv, hvor forældrene skal betale for bleerne og frokosten, sagde Thomas Medom (SF).
Fakta om aftalen
* Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.
* Det skal sørge for, at børnene udvikler et godt dansk sprog og udvikle deres generelle læringsparathed.
* De skal også lære danske traditioner og højtider at kende som for eksempel jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn.
* Og så skal de lære demokratiske normer og værdier, som at drenge og piger er lige meget værd, at man skal respektere forskellige synspunkter på tværs af køn og baggrund, og at børnene har indflydelse på aktiviteter i dagligdagen.
* Det særlige tilbud kan foregå i regi af en almindelig vuggestue. Men kommunerne kan planlægge en åbningstid på 25 timer om ugen, der for så vidt muligt skal finde sted mens børnene er vågne. De skal altså ikke sove til middag, når de er der.
* Den nye form for institution skal være gratis for forældrene. Men de skal til gengæld selv betale for frokost og bleer.
* Forældre i udsatte boligområder, der vil passe deres barn selv, kan godt få lov til det, hvis de selv er i stand til at lære barnet om dansk sprog og traditioner. Det vil kræve tilsynsbesøg fra kommunen, og at begge forældre taler dansk svarende til det, der kræves for at bestå 9. klasse.
* Hvis forældrene ikke afleverer deres barn, stopper børnechecken. Også hvis barnet ikke er der nok eller ikke deltager i planlagte aktiviteter.
* Begge forældre skal desuden deltage i samarbejdet omkring barnet i læringstilbuddet.
* Som del af aftalen skærpes straffen desuden for ledere i offentlig tjeneste eller hverv – eksempelvis i dagtilbud og skoler – som ikke overholder de pligter, de er underlagt, herunder underretningspligten.
* Svigt kan fremover koste op til et års fængsel mod fire måneder i dag.
* Underretningspligten betyder, at ledere har pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for, om et barn for eksempel udsættes for vold eller overgreb.
* Ændringerne om obligatorisk læringstilbud forventes at træde i kraft 1. juli 2019.
* Ændringerne om strafskærpelse for ledere forventes at træde i kraft 1. januar 2019.
Kilder: Ritzau / Børne- og Socialministeriet
