Derfor flager bybusserne i Aarhus

Der vil sidde et par dannebrogsflag på bybusserne i Aarhus frem til næste weekend.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Normalt flager bybusser kun på faste mærkedage, men i den kommende uge gør man en undtagelse.

Normalt flager bybusserne i Aarhus kun på faste mærkedage - især i foråret, når Dronningen har fødselsdag eller på årsdagen for Danmarks befrielse. 

Men i løbet af den kommende uge vil de århusianske bybusser også nu have et par dannebrogsflag på taget. 

Det sker i forbindelse med, at Aarhus er værtsby for VM i hold i badminton. I den anledning har Aarhus Kommune derfor bestilt flag på bybusserne. 

- Nogle få gange om året må vi fejre særlige begivenheder. Eksempelvis når vi har et by-event, så må vi godt markere det med flag på bybusserne, siger pressechef hos Aarhus Kommune, Michael Jaap, til TV2 ØSTJYLLAND.

En af de største begivenheder 

Det er første gang, at et land uden for Asien har vundet værtskabet for Thomas og Uber Cup, som er VM for henholdsvis herre- og damelandshold i badminton. Og det skal derfor fejres. 

- Lige nu er vi værter for en af de største begivenheder. Det er en passende begivenhed at flage på, så vi kan byde internationale gæster velkommen, siger Michael Jaap. 

Der vil sidde flag på bybusserne i Aarhus frem til søndag 17. oktober, hvor turneringen, som finder sted i Ceres Arena, slutter.  

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her