Havmand og landmand: Den ene håber på mere liv - den anden får rynker i panden

Iltsvind i havområde afslører alvorlige problemer, mens landmændene frygter konsekvenserne af den nye politiske trepartsaftale.

Skuer man ud over Kalø Vig, ser det på overfladen ganske fint ud, men man skal ikke dykke langt ned under det stillestående vand, for at se, at den er gal.

Et kraftigt iltsvind har i september slået det meste liv ihjel dernede under vandspejlet.

Det fortæller Willi Nors til TV2 Østjylland. Han er Danmarks Naturfredningsforenings lokale repræsentant i havsamarbejde.

- Hvis du kommer længere ud end fire meters dybde, er der ikke noget liv her mere, siger Willi Nors.

- Det bedst opnåelige

Forklaringen bag det manglende liv i vigen er ifølge Willi Nors de nærliggende marker til vandet.

Faktisk kommer 60 til 80 procent af det kvælstof, som havner i Kalø Vig, via drænrør fra markerne og det landskab, som ligger bagved.

- Det er her, det står værst til med tilbageholdelsen af kvælstof i Aarhus Kommune, siger Willi Nors.

Willi Nors håber, at områder som Kalø Vig går en mere livlig fremtid i møde.

Men efter regeringen sammen med en række partier mandag præsenterede en aftale, hvor man blandt andet vil stille større krav til landbruget, vækker det et lille håb hos Willi Nors.

- Det er det bedst opnåelige. Jeg havde dog nok set, at der var en større reduktion af kvælstof end det, der er, siger Willi Nors.

Hovedpunkter i aftalen

  • Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.

  • En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.

  • Tilbageførsel af provenu til landbruget: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.

  • Såfremt de planlagte reduktioner ikke realiseres, skal der findes tilsvarende reduktioner på op til 2,2 millioner ton CO2 i 2030 gennem andre tiltag på landbrugsområdet.

  • Udledningerne af kvælstof skal reduceres med 13.780 ton årligt fra 2027. Bornholm er undtaget, fordi vandområder her i høj grad påvirkes af udledninger fra udlandet.

  • Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.

  • Rejsning af 250.000 hektar ny skov. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland, Falster og Bornholm.

  • Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusive randarealer.

  • Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar urørt statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.

  • Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart og Økonomiministeriet.

Frygter konsekvenserne

Længere inde i landet ved Thorsø i Favrskov Kommune står landmand René Rasmussen med rynker i panden, efter han hørte om aftalen.

- Det var nok ventet, men jeg synes, det er nemt bare at sige, at det er landbruget, der er skyld i det hele, siger René Rasmussen.

Han frygter, at aftalen kan få store konsekvenser for hans landbrug.

- Jeg håber, at jeg bor et sted, hvor vi ikke bliver påvirket af kvælstofudledningen i havet, men CO2-afgiften kan godt komme til at koste os i omegnen af en million kroner om året, siger René Rasmussen.

Det er ikke alle, der er lige glade for aftalen.

Han påpeger, at man risikerer, at regningen vil blive givet videre til forbrugeren.

- Vi hører meget kritik for, at fødevarerne er for dyre, men det er en konsekvens af, at der bliver færre arealer, hvor man kan dyrke landbrug.

Tilbage ved Kalø Vig kan Willi Nors godt nikke genkendende til, at aftalen er et voldsomt indgreb for mange erhvervsdrivende.

- Dansk landbrug er selvfølgelig interesserede i, at deres produktion bliver så høj som muligt, men det hjælper bare ikke. Vi skal have livet tilbage til Kalø Vig og alle andre farvande, som ligger kystnært til Jylland.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her