Et godt tilbud? Superligaklub nærmer sig muligt salg

Randers FC kom ud af det forgangne regnskabsår med et overskud efter skat på næsten 3,5 millioner kroner.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der kan være penge på vej til Kronjyllands bedste fodboldhold.

Superligaklubben Randers FC har skrevet under på en hensigtserklæring sammen med en mulig investor, og der er lavet et udkast til en salgs- og købsaftale.

- Den potentielle køber har også foretaget en due diligence, og der er intensive forhandlinger i gang, men de er endnu ikke så fremskredne, at vi kan melde noget konkret ud, skriver Svend Lynge Jørgensen, der er bestyrelsesformand i Randers FC Holding A/S, i en pressemeddelelse.

En due diligence er en undersøgelse af en virksomhed eller et aktiv, som man foretager inden underskrivelsen af en kontrakt med den pågældende virksomhed.

I modsætning til tidligere har vi denne gang været proaktive i forbindelse med et potentielt salg
Svend Lynge Jørgensen, bestyrelsesformand, Randers FC Holding A/S

- I modsætning til tidligere har vi denne gang været proaktive i forbindelse med et potentielt salg, men denne proaktivitet vil stoppe, hvis de nuværende forhandlinger med en potentiel investor ikke fører til et salg af Randers FC, siger formanden videre.

- I så fald vil vi reagere på eventuelle seriøse henvendelser og udarbejde ét eller flere alternativer med et formål at få yderligere midler til at udvikle Rander FC.

Vendte minus til plus

Randers FC kom ud af det forgangne regnskabsår med et overskud efter skat på næsten 3,5 millioner kroner, selv om forventningen var et underskud på et sted mellem to og fire millioner.

Egenkapitalen i Randers FC Holding A/S er nu på 59,4 millioner.

I den forgangne sæson endte klubben på en syvendeplads i Superligaen langt væk fra slutspillet om danmarksmesterskabet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her