Fortsat risiko for kollaps: Rutebilstation forbliver afspærret

Aarhus Kommune opretholder afspærringen af rutebilstationen. Der er stadig risiko for kollaps.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Rutebilstationen er fortsat afspærret og vil være det et godt stykke tid. Der er fortsat risiko for at jorden kollapser under vægten fra busserne.

Natten til onsdag blev Aarhus Rutebilstation afspærret. Busholdepladserne er placeret over en gammel parkeringskælder og der er fare for, at det kan styrte sammen.

Sker det, forsvinder jorden under busstationen.

Derfor blev Midttrafik onsdag nat pålagt af Aarhus Kommune at afspærre stationen.

Og afspærringen kommer til at vare længe endnu. Det meddeler kommunen fredag, efter at der er lavet yderligere undersøgelser af den sammenstyrtningstruede p-kælder fra 1954.

- Vi har nu to rådgivningsfirmaer til at gennemgå, hvordan de forskellige konstruktioner har det, og hvordan de eventuelt kan udbedres, siger ejendomschef i Teknik og Miljø, Katharina Nyborg.

- Der er dog ingen tvivl om, at afspærringen af rutebilstationen bliver langsigtet, fortsætter hun.

Det skraverede område er i fare for at kollapse under bussernes vægt, fordi der under stationen er en underjordisk parkeringskælder. 

Sikker i den ene ende

Kommunens undersøgelser af parkeringskælderen har imidlertid også vist, at det kun er en del af betondækket, der er i risiko for at kollapse under vægten fra busserne.

Derfor er det fortsat sikkert at holde resten af rutebilstationen åben for trafik. Bustrafikken vil derfor indtil videre gå fra og omkring rutebilstationen og Ny Banegårdsgade.

Hvad der skal ske på længere sigt, er der endnu ingen afklaring på.

Teknik og Miljø i Aarhus Kommune arbejder i øjeblikket sammen med Midttrafik om at finde løsninger på busdriften i området.

VIDEO: Rutebilstationen er i fare for at kollapse. Videoen er fra 30. oktober 2019.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her