Frygter hævn fra patienter: Truer med at opsøge ansatte hjemme
Medarbejdere på retspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital risikerer at blive udsat for vold og trusler af patienterne – både på arbejdet, men også i deres fritid.
Det er hård kost at være ansat på retspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Udover trusler og vold i arbejdstiden er mange ansatte også bange for deres ve og vel, når de holder fri. Medarbejderne beskriver i et høringssvar til Arbejdstilsynet, hvordan de frygter at blive opsøgt af tidligere patienter, og at de kigger sig over skulderen i deres fritid.
Ved du noget?
Kender du til forholdene på retspsykiatrisk afdeling? Så kan du skrive til os på tip@tv2oj.dk eller direkte til journalisten, Christian Fomsgaard, på chfo@tv2oj.dk
Tip osFrygten er så stor, at de ansatte end ikke tør politianmelde deres oplevelser på arbejdspladsen, af frygt for hvad det har af konsekvenser senere hen.
- Det er rigtig synd for de medarbejdere, der føler sig utrygge, men som det er nu, kan vi ikke gøre noget, der forhindrer, at deres navn står i journalen, hvis patienter søger aktindsigt, siger Mette Daae Krøyer, der er chefsygeplejerske på afdelingen.
Mette Daae Krøyer forklarer, at man i Danske Regioner er i gang med et arbejde, der skal muliggøre en form for sløring af medarbejderes navne i patientjournaler.
Hvad er problemet?
Et af sengeafsnittene på retspsykiatrisk afdeling har modtaget et påbud fra Arbejdstilsynet. I påbuddet står det, at det baserer sig på følgende:
At I har en særlig patientgruppe, der beskrives med dyssocial personlighedsstruktur med varierende grader af tilknytning til (.. sløret). Patienterne beskrives med en adfærd, hvor de udviser manglende respekt over for regler og rammer, tendens til negativ gruppedannelse samt udøver vold i form af trusler af en særligt ubehagelig karaktér mod ansatte, herunder trusler på liv og helbred, samt at de vil blive opsøgt i deres fritid.
At afdelingen kontinuerligt har denne type patienter, hvoraf (.. sløret) senest i (.. sløret) har fremsat trusler på livet samt trusler om at opsøge ansatte i deres hjem.
At ansatte i det daglige arbejde har til opgave at opretholde struktur og regler på afdelingen og i den forbindelse må grænsesætte patienterne, ligesom der kan forekomme tvang, hvilket kan skabe konflikter, som medfører trusler mod ansatte.
At en del af ansattes daglige arbejde vedrører grundig journalføring, hvor (.. sløret) fremgår af notaterne i forbindelse med eventuel (.. sløret), hvilket skaber utryghed, idet truslerne fra denne særlige type patienter netop vedrører, at familie eller bopæl opsøges.
At der har været flere eksempler gennem årene på, at ansatte er blevet opsøgt, chikaneret eller udsat for vold uden for arbejdstid af tidligere patienter, ligesom afdelingen er bekendt med, at netop (.. sløret) har udøvet vold i form af hærværk og chikane i hjemmet mod tidligere personale på tidligere psykiatrisk afdeling i umiddelbar forlængelse af (.. sløret)
Patienterne hører ikke til
TV2 Østjylland har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets påbud og det dertilhørende svar fra medarbejdere og ledelse på afdelingen. Dele af påbuddet er dog sløret af hensyn til efterforskning og private forhold.
I papirerne fremgår det dog, at afdelingen hen over årene har set en stigning i antallet af patienter, som ledelse og medarbejdere vurderer, ikke hører til i psykiatrien. Det er samtidig en gruppe, som skaber massive problemer.
- Det er ikke os, der beslutter, hvem der skal ind på vores afsnit – det gør retten. Nogle gange kommer der patienter herud, som vi hurtigt finder ud af, ikke hører til hos os, hvorefter de returnerer til arresten igen, siger Mette Daae Krøyer.
Sengeafsnittet
På Retspsykiatrisk Sengeafsnit undersøges og behandles primært personer med mistanke om alvorlige psykiske forstyrrelser, der er sigtet for en kriminel handling. Patienterne er enten:
Varetægtssurrogatanbragte. Det betyder, at de ikke skal sidde i et almindeligt arresthus, men i stedet får behandling, mens sagen bliver afgjort.
Skal mentalundersøges og skal være indlagt, mens de undersøges
Bliver overflyttet fra arrest eller fængsel til kort vurdering eller udredning
Opgaven er at finde ud af, om personerne er egnet til at få en almindelig straf, eller om de skal i behandling i retspsykiatrien.
De er nemlig med til at skabe en ”fængselsstemning, hvor ”stærke patienter” bliver negativt dominerende,” står det beskrevet. Her nævnes blandt andet en konkret episode, hvor patienterne på et udenlandsk sprog talte om at overfalde to konkrete ansatte og tage deres nøglekort.
Samtidig skaber gruppen en øget aktivitet i området rundt om retspsykiatrien, hvor biler cirkulerer rundt og forsøger at kommunikere med patienterne.
Er det en anden måde at beskrive bander?
- Vi har én gang haft et bandemedlem indlagt, og det er rigtigt, at der var nogen, som cirkulerede rundt om afdelingen. Der kontaktede vi politiet, som patruljerede hele natten, siger Mette Daae Krøyer.
Vil have nyt navn
Flere medarbejdere har også oplevet at blive opsøgt på sociale medier, og truslerne er så reelle, at en ansat sågar overvejer at købe et nyt efternavn, som udelukkende vil blive brugt i arbejdssammenhæng for at mindske risikoen for at blive opsøgt privat.
Den frygt og bekymring er ikke uden grund, når man læser beskrivelserne af patienterne.
Her står det, at truslerne ikke er ”knyttet op på en vrangforestilling som går over igen, de har de kognitive evner til at huske de ansatte og føre truslerne ud i livet” – og senere står det, at ”denne særlige patientgruppe netop har en historik med at hævne sig.”
- Vi prøver at få så mange oplysninger om nye patienter, så vi ved, hvad vi har med at gøre. Vi har stort fokus på sikkerhed i afdelingen og understøtter at personalet føler sig sikre og trygge i arbejdstiden, men det er svært at kontrollere uden for arbejdstid, siger Mette Daae Krøyer.
Skal rette op på forholdene
Udover de fysiske konsekvenser volden kan have, står det, at de ansatte har øget risiko for at udvikle sygdomme som angst, depression og i nogle tilfælde PTSD.
Derfor har Arbejdstilsynet påbudt afdelingen af forebygge volden og truslerne senest den 1. maj 2023.
- Vi er glade for, at vi har fået den tidsfrist, for der findes ikke noget quick-fix, siger Mette Daae Krøyer.
Påbuddet
Virksomheden påbydes at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold i arbejdet og vold uden for arbejdstid, som er relateret til arbejdet, er effektivt forebygget. Det skal I gøre i forbindelse med arbejdet med patienter på afdeling R(.. sløret).
Kilde: Arbejdstilsynet