Ghettoplan kan tvinge 11.000 mennesker til at flytte
Ny kortlægning fra Mandag Morgen viser for første gang omfanget af den folkeflytning, Folketinget har vedtaget.
Tusindvis af mennesker bliver tvunget til at forlade deres bolig i løbet af de kommende år som følge af den såkaldte ghettopakke.
Planen investerer milliarder af kroner på at rive almene boliger ned, gøre boliger klar til salg til private og omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger som led i ghettopakken. Målet er at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder uden for mange mennesker med sociale problemer som arbejdsløshed og kriminalitet.
Nu er det for første gang kortlagt, hvor mange mennesker i de 15 ”hårde ghettoer” der bliver berørt af den omfattende plan. Mandag Morgen har i samarbejde med de lokale boligselskaber og kommuner opgjort det samlede antal berørte til 11.000 mennesker. Familier, par og enlige, der i de kommende år permanent skal finde et andet sted at bo.
Det svarer nogenlunde til at Folketinget besluttede, at hele Struer eller Hobro skulle flytte. Derudover skal flere end 5.500 mennesker genhuses midlertidigt, mens deres bolig renoveres.
Griber ind i mange menneskers liv
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) erkender, at planen griber ind i mange menneskers liv. Men han understreger, at selv om mange mennesker skal flytte ud af deres bolig de kommende år, så er der ikke tale om, at 11.000 mennesker skal tvinges fra hus og hjem.
- Det er klart, at der er nogle, som skal flytte fra de blokke, der bliver revet ned. Og jeg forstår godt, at det kan virke indgribende. Men der er en naturlig udskiftning på 8-12 procent om året af beboere, som flytter ud. Mange bor også på en kortidskontrakt. Dem er der heller ikke en udfordring med. Så antallet af dem, som er tvunget til at flytte ud, er noget mindre, siger Kaare Dybvad Bek til Mandag Morgen.
Den nye kortlægning kommer blot få dage før, at boligministeren offentliggør den nye ghettoliste. Den nye liste kommer 1. december og alt tyder på, at den igen vil udnævne de 15 boligområder som landets hårde ghettoer.
Det drejer sig blandt andet om Mjølnerparken og Tingbjerg i København, Vollsmose i Odense samt Gellerupparken og Bispehaven i Aarhus.
Betaler folk penge for at flytte
Boligselskaberne står over for en kæmpemæssig opgave med at skulle genhuse tusindvis af deres beboere, fortæller administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger Bent Madsen:
- 11.000 er ganske mange mennesker og er en meget stor lokal opgave for at få genhusningen til at fungere for den enkelte familie. Men vi har en bunden opgave. Og nu handler det om at gøre det så skånsomt som muligt og med respekt for det enkelte menneske, så folk føler sig mindst muligt utrygge, siger Bent Madsen.
Socialt eksperiment
Planen kunne med rette kaldes det største sociale eksperiment i dette århundrede. For ingen kan i dag vide med sikkerhed, om planen bliver en kæmpemæssig succes, der én gang for alle får bugt med problemerne i landets mest hårde ghettoer. Eller om planen ender som en gigantisk milliard-fuser, der i værste fald forstærker problemerne i landets hårdeste ghettoer.
- Der skal nedlægges almene boliger og i det hele taget rykkes rundt på rigtig mange mennesker. Vi ved bare ikke, om det virker på den måde, man håber på og regner med. Ghettoplanen er et stort socialt eksperiment, siger Marie Stender, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
Flere boligselskaber rundtomkring i landet kæmper indædt for at undgå at ryge på den samme liste som de 15 hårde ghettoer. De betaler folk penge for at flytte, laver særlige jobcentre i området og stemmer dørklokker for at får indvandrere til at få godkendt deres medbragte uddannelse fra hjemlandet, så risikoen for, at hele området ryger på den hårde ghettoliste, bliver mindre.
