Hans og Birgit adopterede Alex - da hun var 11 år flyttede hun hjemmefra

Birgit Gundersen og Hans Grønbæk var lykkelige, da de i 1997 adopterede Alex Aria Zelina Balógh og hendes tvillingebror fra Ungarn.

Men som TV2 Østjylland de seneste dage har fortalt, viste det sig, at den fireårige pige havde været udsat for massivt omsorgssvigt, og som årene gik, stod det klart, at forældrene stod magtesløse overfor de store udfordringer, Alex kæmpede med.

I 11-års alderen flyttede hun derfor hjemmefra, og siden har hun boet på institutioner og botilbud med kortere ophold hjemme hos forældrene.

Men når Birgit Gundersen og Hans Grønbæk i dag ser tilbage på det forløb, deres datter har været igennem, føler de, at det har været for famlende. De har savnet en rød tråd og en mere systematisk tilgang til Alex’ udfordringer fra systemets side.

- Hun har været alt for mange steder. Hun er blevet kastebold i alt for mange tilbud, og der har været forskellige typer af fagfolk inde over. Vi har oplevet et kæmpe skift af ansatte i familieafdelingen i kommunen, fortæller Birgit Gundersen.

- Det eksisterende system fungerer fint for velfungerende unge mennesker, men det fungerer bestemt ikke særlig godt for psykiatriske patienter, tilføjer Hans Grønbæk.

Har kun fået det værre

I dag er Alex 30 år, hjemløs og ude i et misbrug af receptpligtig medicin. Hun kommer ind imellem hjem til sine forældre, hvor hun bor i et anneks i haven. Men kun i kortere perioder.

- Vi har plads til hende. Hun kan ikke komme hjem og bo, men hun kan få nogle dage, og mere kan hun heller ikke, for så kommer der en eller anden uro i hende, der gør, at hun skal videre, siger Birgit Gundersen.

Efter 26 år i Danmark har deres datter kun fået det værre, og de har svært ved at se, hvad de selv eller Alex kan gøre, for at hun skal få det bedre herfra.

- Det velfærdssystem, vi lever i, der skal man helst passe ind i en boks. Den boks eller kasse, som Alexandra passer ind i, den har vi ikke fundet, siger Birgit Gundersen.

En ond cirkel

Ifølge Eva Naur, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet, er det ikke så underligt, hvis personer som Alex med komplekse problemer føler sig som kastebolde i systemet.

- Vi har jo organiseret det sådan, at ansvaret for at løse forskellige problemer ligger forskellige steder. Og tydeligt er det jo, at løsningen af psykiatriske behandlingsbehov skal foregå i regionerne, mens sociale problemer skal man have løst hos kommunen. Det vil sige, at når en borger har brug for hjælp til flere forskellige ting, så er det svært for borgerne at få en helhedsløsning, siger Eva Naur.

Samtidig vil nogle af Alex’ problemer automatisk forhindre, at hun kan få hjælp til andre, sådan som systemet er skruet sammen i dag.

- Der vil faktisk være steder, hvor man siger, vi kan ikke hjælpe dig med det her problem, før du har fået løst et af de andre problemer. Så går man ind ad den næste dør og siger, at jeg skal have løst det her problem. Så siger de, at vi kan se, at du også har et tredje problem, det skal du have løst først. Så går man til den tredje instans og får at vide, at du skal lige have løst dit første problem først, forklarer Eva Naur om den onde cirkel Alex er endt i.

Det risikerer at skabe mistillid til systemet og borgerens tro på, at han eller hun reelt kan få løst sine problemer.

- På den måde kan man som borger stå med en kæmpe udfordring. For når de professionelle ikke kan løse borgerens problemer, så er det jo svært at tro, at den borger, der har massive udfordringer, selv kan gøre det, siger hun.

Dyrt når det går skævt

Ifølge Birgit Gundersen skulle der være sat massivt ind, da det stod klart, at Alex havde været udsat for massivt omsorgssvigt tilbage i Ungarn.

- Hvis det socialpædagogiske netværk omkring en person som Alexandra skal fungere, så skal der sættes ind meget tidligere, end der er blevet gjort i det her tilfælde og meget mere professionelt, siger hun.

Nu står både Alex og samfundet med en stor udfordring, hvis det skal lykkes at redde hendes liv.

- Det er rigtig, rigtig dyrt at give gode, sociale tilbud til mennesker, som har alvorlige problemer. Og der er ingen tvivl om, at det er virkelig dyrt, når noget er kørt så skævt, som det er her. Så det er klart, at forebyggelse og en stærk indsats tidligt i forløbet vil kunne gøre en forskel, siger Eva Naur.

Aner ikke, om hun kan få det bedre

TV2 Østjylland har i forbindelse med historien om Alex Balógh forelagt Region Midtjylland samt Aarhus og Syddjurs kommuner Alex’ sag og oplevelser.

Alle tre parter oplyser, at de har forsøgt at hjælpe Alex, når de har været i kontakt med hende i henhold til lovgivningen og de forpligtelser, de tre instanser hver især er underlagt.

De oplyser også, at de generelt har haft svært ved at få et samarbejde med Alex stablet på benene. Både fordi hun kan være utilregnelig i sin kontakt, men også fordi hun har afvist flere af de tilbud, hun har fået gennem tiden i forhold til behandling og i forhold til en eventuel bolig.

Hos Aarhus Kommune, der i dag har handlepligten i forhold til Alex, oplyser de, at de fortsat arbejder på at finde en bolig.

Tilbage står hendes forældre med det spinkle håb om, at det ikke er for sent.

- Vi vil altid være der. Men lige nu lyder det til, at det går ret dårligt for hende. Jeg aner ikke, hvad jeg kan tro på kan ændre sig. Jeg ved, Alexandra er en stærk pige, og hun er en stædig pige, men det er jo ikke nok. Der skal massiv støtte til udefra, hvis der skal ske noget positivt i hendes liv, siger Birgit Gundersen.