Hjertepatienter i klemme: 16-årige Gustav skulle opereres i København
Hjertepatienter skal opereres på Rigshospitalet, selvom man godt kunne gøre det på Aarhus Universitetshospital. Det er resultatet af en strid mellem de to hospitaler
16-årige Gustav Kirk Agerbo fik i sommer et nyt hjerte.
Men transplantationen og den efterfølgende syv ugers indlæggelse skulle foregå i den anden ende af landet. Nemlig på Rigshospitalet. 321 kilometer væk og fire timers køretur fra hjemmet, vennerne og familien i Ans.
Operationen gik heldigvis godt.
Men hvis Gustav Kirk Agerbo havde været to år ældre, da hans gamle hjerte gav op, så kunne den operation være foregået på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Men i stedet blev han hastet til Rigshospitalet i København i en helikopter.
Forældrene kan ikke forstå, hvorfor lægerne i Aarhus ikke måtte operere deres søn.
- De havde jo fulgt Gustav i to år, og der kendte de ham fuldstændig. Og så kommer vi til Rigshospitalet, og så starter de forfra, for de kender ham overhovedet ikke. Både lægerne på Rigshospitalet og lægerne på Skejby var sådan set enige om, at der ikke var nogen grund til at flytte Gustav derover. Men ledelsen på Rigshospitalet, som vi forstår det af politiske årsager, sagde, sådan gør vi. Og der burde de nok snakke lidt sammen, siger Carsten Agerbo, der er far til Gustav.
Bakkes op af læge
Gustavs forældre bakkes op af overlægen på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
- En transplantation hos ham er fuldstændigt at sidestille med en transplantation hos en voksen og vil være hel ukompliceret uden der er behov for en medvirken af en børnehjertekirurg, siger Hans Eiskjær, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital.
Indlæggelsen i den anden ende af landet betød også, at Gustav Kirk Agerbo fik færre besøg fra vennerne.
- Der var slet ikke så mange, som kunne komme hen. Der var også mange, da jeg var på Skejby, der spurgte. Men der var ikke så mange, der kunne, da det var på Rigshospitalet, fortæller Gustav Kirk Agerbo.
Forældrene oplevede også, at alt blev sat på standby. Fritidsaktiviteter, arbejde og familieliv.
- Og vi så heller ikke vores venner. Vi har haft to hold venner ovre og besøge os, siger Bodil Kirk Agerbo, der er mor til Gustav.
Gustavs hjertesygdom er arvelig, og derfor har broren, Magnus, også fået et nyt hjerte. Men det var før børnehjertekirurgien blev flyttet til København. Så brorens operation og indlæggelse foregik alt sammen på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
- Sidste gang skiftedes vi til at være der derinde på en anden måde. Så det der med ikke at kunne tage frem og tilbage, og støtte dem herhjemme. Det var meget anderledes, fortæller Bodil Kirk Agerbo.
Hjertepatienter i klemme
Unge hjertepatienter som 16-årige Gustav Krik Agerbo fanges i en politisk strid mellem Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
Da Aarhus Universitetshospital stod til at miste børnehjertekirurgi til Rigshospitalet, gik både forældre og politikere til kamp for at bevare afsnittet i Aarhus.
Jeg synes, det er udtryk for Københavneri, og så en selvforståelse man har af, at Rigshospitalet er rigets bedste hospital.
- Jeg synes, det er udtryk for Københavneri, og så en selvforståelse man har af, at Rigshospitalet er rigets bedste hospital. Det er bare ikke tilfældet, sagde Anders Kühnau (S), formand for hospitaludvalget i Region Midtjylland tilbage i januar.
I Region Midtjylland beskyldte man Rigshospitalet for urent trav. I januar 2016 kunne formanden for Hospitaludvalget, Anders Kühnau, læse i Jyllands-Posten, at Rigshospitalet havde frarådet hjertekiruger at søge stillinger i Aarhus.
- Jeg synes, det er helt utilstedeligt. Det spænder ben for, at vi kan ansætte nogle kirurger, som vi i den grad har brug for på vores hjerteafdeling, sagde Anders Kühnau dengang.
Regionspolitikerne bad dengang, om at få alle oplysninger med i vurderingen om, hvor børnehjertekirurgien skulle hen.
Aarhus-sygehus på førsteplads
Hvert år måler Sundhedsstyrelsen kvaliteten af sygehusenes behandling, og i 2015 kom Aarhus Universitetshospital ind på en førsteplads.
Læs også:
Men disse oplysninger kom ikke med i betragtningen. Og der kom heller ikke en udenlandsk ekspertise ind over beslutningen. Derfor voksede der en skepsis i den jyske lejr, var beslutningen faglig og uvildig?
- Vi har brug for at have en faglig stærk Sundhedsstyrelse. Men hvis man træffer en afgørelse, der ikke er fagligt baseret, så har vi et helt andet problem, sagde Bent Hansen (S), regionsrådsformand, dengang.
6. februar stod det så klart. Sundhedsstyrelsen besluttede, at børnehjertekirurgi fremover skulle foregå på Rigshospitalet.
Nu håber familien, at politikerne vil genoverveje deres beslutning.
- Det skal være en lægefaglig vurdering, om de skal flyttes til Rigshospitalet eller i Skejby. Og så skal man selvfølgelig have nogle regler, hvis det er sådan, at de ikke kan blive enige. Men jeg synes, det er den lægefaglige vurdering, der skal stå før den politiske vurdering, siger Carsten Agerbo.
Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.
