Ibrahim og Hakan: Vi hedder Peter og Jens på arbejdet
Ingen gider tale med Ibrahim eller Hakan. Derfor ændrer mange telefonsælgere med udenlandske navne deres navn til et dansk
Du kender det. Står midt i aftenmaden, og telefonen ringer!
I røret har du endnu en telefonsælger, der vil prakke dig et eller andet godt tilbud på.
”Goddag – du taler med Peter Jensen!”
Men er det nu en Peter Jensen, du taler med? Det kan du nemlig ikke være sikker på.
Du taler muligvis med en telemarketingsælger med anden etnisk baggrund, der har valgt et dansk navn.
Det har han, fordi telemarketingbranchen oplever, at danskere…ja, de vil helst købe ting af andre danskere.
Jeg undgår en masse udfordringer ved at kalde mig Peter Jensen fremfor Ibrahim
- Jeg føler, at jeg undgår en masse udfordinger ved at kalde mig Peter Jensen fremfor at kalde mig ved mit eget navn. Det handler jo om at lave så mange salg som muligt, siger Ibrahim Al-Lami, der er telemarketingmedarbejder hos firmaet 5R Marketing i centrum af Aarhus.
Her udgør en stor del af sælgernes løn provision. Det vil sige, at jo mere de sælger, jo mere får de i løn.
Øger chancer
Både Ibrahim og mange af de andre med mellemøstlige navne har oplevet, at det er meget sværere at få folk i tale, hvis de starter med at præsentere sig med det navn, som deres forældre har givet dem.
En anden af Ibrahims kollegaer er Hakan Basel. Når han ringer til kunder, kalder han sig også for Peter.
- Når det øger mine chancer for at sælge at kalde mig Jens, så vil jeg hellere det. Det er da selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke er nået længere..., at vi ikke kan bruge vores eget navn, siger Hakan Basel.
Op til sælgerne
Ifølge 5Rs ledelse er det op til sælgerne selv, om de vil bruge deres eget navn eller ej.
Carsten Rasmussen er ikke alene direktør i 5R Marketing - han er også formand i brancheforeningen Dansk Telemarketing Forening.
At medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk vælger at skifte navn, ser han overalt i telemarketingbranchen.
- Vi har valgt ikke at forbyde det. Selv om vi faktisk helst så, at de havde mulighed for at bruge deres eget navn. De oplever simpelthen, at hvis de hedder noget, som er lidt mere eksotisk, så bliver røret enten lagt på, eller de får ikke mulighed for at komme ud med deres budskab, fortæller Carsten Rasmussen.
Stoler på dem, vi ligner
Og det er ikke nødvendigvis ond vilje, at Hansen heller vil købe af en Jensen end af en Moustafa.
Ifølge antropologen Tinna C. Nielsen skyldes det, at vi – selv om vi er i 2017 – inderst inde er stammefolk.
- Vi har stadigvæk en stenalderhjerne, der lever som et stammefolket. Vi stoler mest på dem, vi ligner. Derfor er det, at vi instinktivt lukker ned, når vi får et fremmedklingende navn i røret, siger Tinna C. Nielsen, der arbejder med at få blandt andet virksomheder til at udnytte mangfoldigheden i stedet for instinktivt at se det som en trussel.
Hellere egne navne
5R Marketing håber, at noget vil ændre sig i fremtiden. Så Ibrahim og Hakan kan præsentere sig ved deres rette navne.
- Vi synes, at det er et stort samfundsmæssigt problem, at det skal være nødvendigt. Vi håber da, at det i fremtiden bliver mere normalt at bruge det navn, man nu engang har fået, siger Carsten Rasmussen.
Og de to telefonsælgere er enige. De vil hellere bruge deres egne navne.
- Jeg tror på, at længere ude i fremtiden, vil man sagtens kunne sidde her og bruge sit eget navn og sælge lige så godt som en Peter eller Jens, siger Ibrahim Al-Lami.
I videoen øverst kan du se hele indslaget om Ibrahim og Hakan, der må ændre deres navne, når de er på arbejde
