Kendt Aarhus-café politianmeldes: Fersk kylling 16 grader varm

Tre sure smileys i træk og en politianmeldelse er virkeligheden for Cafe Smagløs og Ministeriet i Aarhus

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er store og væsentlige problemer med fødevaresikkerheden ved de kendte Aarhus-cafeer Cafe Smagløs og Ministeriet, der ligger på Klostertorv i Aarhus.

Tre gange i træk inden for halvanden måned har Fødevarestyrelsen været forbi, og tre gange i træk har det resulteret i den sureste smiley, ordningen har at byde på.

Nu er Fødevarestyrelsen gået så langt som til at planlægge en politianmeldelse af cafeerne for deres overtrædelser efter det seneste tilsyn den 6. juli.

SE OGSÅ: Fersk kylling ved 16 grader kan udvikle salmonella

Alle tre problemer drejer sig om opbevaringen af fødevarer ved alt for høj temperatur.

Eksempelvis blev fersk kylling målt til 16,3 grader, mens en chili con carne var helt oppe på 21,4 grader.

Cafeerne forklarer alle tre gange, at der har været en køletekniker på sagen, og at man troede, at det nu var i orden – men det var altså bestemt ikke tilfældet.

Der blev også opbevaret fødevarer som tarteletfyld, ost, suppe, pandekagedej, æggehvider, bacon og oksekød på temperaturer, der ikke var under 14,9 grader.

Læs de tre kontrolrapporter her. Fra den 27. maj, den 16. juni og senest den 6. juli.

På Fødevarestyrelsens hjemmesider står der, at Fødevarestyrelsen i særligt grove tilfælde kan politianmelde virksomheden, og det er altså sket i dette tilfælde.

Det er ikke første gang, at de to cafeer har fået opmærksomhed fra Fødevarestyrelsen. Tilbage i april fik cafeerne en bøde på 10.000 kroner for fedtede og slimede opvaskemaskiner og isterningemaskiner.

SE OGSÅ: Fedt og slim: Aarhus-caféer får bøde

TV 2 | ØSTJYLLAND vil gerne spørge ejeren af caféerne, om han kan garantere sine kunders fødevaresikkerhed, men han har ikke ønsket at medvirke.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her