Klub holder 24-timers rulleskøjteløb: - Det er en god mulighed for at lufte hjulene

Rulleskøjteløberne har været på banen siden lørdag klokken 14, og de fortsætter med at holde banen i gang indtil søndag klokken 14 - uanset vejret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Løbet i Aarhus varer fra lørdag klokken 14 til søndag klokken 14.

De fire hjul er på plads, ruten er lagt, og 24 timers kørsel venter forude.

Det kunne godt lyde som det originale racerløb, Le Mans, fra Frankrig, men det er det ikke. Der er snarere tale om et 'Le Mans-løb' for rulleskøjteløbere.

Klubben Aarhus 1900 Inlinere afholder i denne weekend et 24-timers løb på rulleskøjter på Aarhus Skate Arena, hvor den 14-årige Kasper Løt Nørholt er mødt op.

- Det var en god mulighed for at komme ud og lufte hjulene, siger han.

Kasper Løt Nørholt har løbet på rulleskøjter i Skørping i tre år, og for ham er det sjovt, fordi der er fart på og på grund af fællesskabet om sporten.

Alle løberne er på samme hold, og for dem gælder det om at holde banen i gang i 24 timer.

Løbet blev sat i gang lørdag klokken 14, og det slutter først igen et døgn efter, altså søndag klokken 14. Alle løberne er på samme hold, så det handler om hele tiden at holde banen i gang.

- Corona har jo lukket ned for en masse løb, og vi vil gerne lave valuta for vores løbere - og det kan 24 timer på en bane, siger Nicolai Simmons, der er formand og cheftræner for klubben Aarhus 1900 Inlinere.

Lørdagen har mest af alt budt på regn, men det har ikke skræmt hverken Nicolai Simmons eller Kasper Løt Nørholt væk.

Nicolai Simmons er formand og cheftræner for klubben Aarhus 1900 Inlinere, der har arrangeret det 24 timer lange løb.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her