Landmand vil gerne sælge jord i klimaets tegn - hvis prisen er rigtig
Aarhus Kommune og en række landmænd skal igen prøve at blive enige om en pris om jord.
Hvor meget skal det koste Aarhus Kommune at købe landbrugsjord, som kan omdannes til blandt andet skov og vild natur?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet om et møde, som foregår mandag aften. Kommunen vil være klimaneutral i 2030, men hvis det skal lykkes, så skal landbruget med i regnestykket - og det vil landbruget også gerne, hvis prisen er rigtig.
- Jeg er selvfølgelig ville til at afgive jord, hvis jeg kan finde noget andet, lyder det fra Poul Jakob Bønlykke.
Han er en af 50 landmænd, som skal forsøge at finde en løsning på udfordringerne med at blive enige om en pris med kommunen, som deltager på mødet.
Der er en grænse
Det er ikke første gang, landmændene og kommunen forsøger at komme frem til en løsning. I årevis har de diskuteret prisen på landbrugsjord, men det er altså ikke lykkedes endnu.
Men kan du ikke bare sælge det?
- Jeg har brug for det. Det vil da være en mulighed, og så skal vi jo have fundet en pris, der svarer til, at jeg kan købe noget andet her i Aarhus Kommune, siger Poul Jakob Bønlykke.
Men den pris, de vil give, er det højt nok?
- Nej, det er jo det. Ellers havde vi nok lykkedes med det i sidste jordfordeling for fem år siden.
Udfordringen for landmænd som Poul Jakob Bønløkke er, mener han, at man gerne vil være med i den grønne omstilling, men der er også en grænse.
- Vi vil rigtig gerne den grønne omstilling, og vi er sådan set også i fuld gang med mange forskellige tiltag. Så vi synes, vi går egentlig aktivt ind i det. Men vi har også et behov for arealerne til at holde vores virksomhed kørende, siger han.
Man burde I ikke - i og med at det er vigtigt for hele kloden - bare acceptere en lavere pris?
- Selvfølgelig har vi et medansvar i forhold til CO2 -udledningen. Men vi mener også, at vi allerede har gang i rigtig mange ting. En lavere pris vil jo selvfølgelig være med til at udhule vores værdier.
Vigtigt at få landbruget med
Aarhus Kommunes beregninger viser, at landbruget er en af de største klimasyndere i kommunen og udleder ca. 61.500 ton CO2.
Kommunen har en ambition om at blive CO2-neutral i 2030, og skal man nå i mål med det, så er det meget vigtigt at få landbruget med.
Indtil videre mangler kommunen at reducere 864.000 ton CO2 for at nå ambitionerne, hvilket svarer til det årlige forbrug hos 65.000 danskere.
Mandagens møde holdes på Lyngbygård Golf, som ejes af Poul Jakob Bønløkke.
