Linnéa har aktiehandel som hobby: - Hvis jeg kan gøre det, kan alle

En gruppe kvinder mødtes i dag på Dokk1 om en fælles hobby: Aktiehandel

Linnéa Schmidt har aktiehandel som hobby.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det vigtigste ved aktiehandel er at begynde.

- Mange siger, at man skal op i beløb som 5.000 kroner eller 50.000 kroner. Men jeg synes, at det vigtigste er at begynde, siger Linnéa Schmidt, der er forsker og investor i Aarhus.

Nogle køber tøj eller har en hest. Jeg har aktier.
Linnéa Schmidt, forsker

I dag havde facebookgruppen Moneypenny inviteret til en investeringscafé for kvinder, der investerer på Dokk1.

Deres fælles hobby er aktiehandel.

- Nogle køber tøj eller har en hest. Jeg har aktier, siger Linnéa Schmidt.

Hygger mig ekstremt

Sarah Ophelia Møss er studerende i Aarhus. Hun er også blevet grebet af aktiehandel.

- Ligeså meget som det er fedt at tjene nogle penge på det, er det glæden, som jeg oplever ved at ”lege”. Det er ret mange penge, det drejer sig om, men jeg hygger mig helt ekstremt med det, siger Sarah Ophelia Møss.

Det med kurser, afkast og risiko er ifølge kvinderne slet ikke så kompliceret, når man først kommer i gang.

- Jeg syntes, at det var helt vildt uoverskueligt. Men jeg gjorde det, og hvis jeg kan gøre det, kan alle, siger Linnéa Schmidt.

Succesfuld aktieinvestering kræver dog, at man følge nogle simple råd.

- Snak med nogen. Kom for eksempel til vores investerings-caféer , siger Sarah Ophelia Møss.

Is i maven

Et andet godt råd at følge er, at sprede sine aktier. Og så er det godt med selvindsigt.

Man skal kunne have is i maven, når det ikke går godt.
Sarah Ophelia Møss, studerende

- Man skal kunne have is i maven, når det ikke går godt. Hvis man ikke kan holde det ud, skal man måske investere i noget, hvor det ikke går så meget op og ned, siger Sarah Ophelia Møss.

Selv om mange formentlig forbinder aktiehandel med mænd i slips, viser undersøgelser, at kvinder typisk tjener mest på deres aktier. Fordi de er mere forsigtige og går efter gevinst på den lange bane.

Moneypenny-gruppen har på nuværende tidspunkt 1190 medlemmer.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om investerings-caféen for kvinder. Her kan du også få et par gode råd om aktiehandel.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her