Nu reagerer rådmand på sag om mulige skoleskyderier

Det er fuldstændig trygt og sikkert at gå i skole i Aarhus, lyder det fra børne- og ungerådmanden i Aarhus Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Thomas Medom har stor tillid til, at politi og andre myndigheder håndterer eventuelle trusler sikkert. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Børn og unge i Aarhus Kommune skal ikke være bange, lyder budskabet fra Thomas Medom (SF) dagen efter det kom frem, at en 27-årig mand er tiltalt for at have planlagt skoleskyderier på en eller flere skoler i Østjylland og Nordjylland. 

- Mit budskab til forældre og elever i Aarhus Kommune er, at det er fuldstændig trygt og sikkert at gå i skole i Aarhus, skriver Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND.

Tirsdag blev en 27-årig mand fra Hobro-området tiltalt for at planlægge masseskyderier. Manden havde gjort sig en række forberedelser og blandt andet anskaffet sig to pistoler og en kniv. Derudover har han blandt andet været forbi flere skoler og uddannelsesinstitutioner i Aarhus-området, fremgår det af anklageskriftet

Den 27-årige nægter sig skyldig. Sagen skal for retten i Aalborg i begyndelsen af det nye år, og der er nedlagt navneforbud. TV2 ØSTJYLLAND er bekendt med mandens identitet. Foto: Privatfoto

Har stor tillid til myndighederne

- Jeg har stor tillid til, at politi og andre myndigheder håndterer eventuelle trusler sikkert, som det har været tilfældet i Nordjylland, skriver Thomas Medom.

Han oplyser desuden, at han ikke har kendt til sagen, før den tirsdag blev beskrevet i pressen, efter manden var blevet tiltalt og et anklageskrift derfor blev tilgængeligt. 

- Planer for at håndtere skyderi indgår som en del af de beredskabsplaner, som alle arbejdspladser i Børn og Unge har udarbejdet, skriver den aarhusianske rådmand.

Har skrevet et manifest 

Ifølge anklageskriftet har manden fra 2015 til 2019 skrevet et manifest, hvor han beskrev sit ønske om at udføre et masseskyderi, og hvordan han planlagde at gøre det. Han har desuden udtrykt det samme ønske på flere videooptagelser, som han har lavet frem til april 2020.

Sagen skal for Retten i Aalborg til januar 2022. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Desuden har han ifølge politiet på internettet fundet oplysninger om skydevåben og så sent som 13. december sidste år oprettet en ordre på køb af en AR-15-riffel. Det er den slags, der ofte er blevet brugt i skole- og masseskyderier i USA. Manden blev anholdt tre dage senere.

Den 27-årige har siden april været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Han nægter sig skyldig i tiltalen.

Sagen mod ham kommer for ved Retten i Aalborg i begyndelsen af næste år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her