Nu skyder Danmarks højeste beboelsesbygning i vejret

Fyrtårnet, der er en del af Lighthouse-byggeriet på Aarhus Ø, begynder så småt at skyde mod himlen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En visualisering af Lighthouse-byggeriet, som det skal se ud fra Aarhusbugten.

142 meter glas og beton begynder langsomt at skyde mod himlen på Aarhus Ø.

I længere tid er der blevet arbejdet på fundament og parkeringskælder, men nu går byggeriet af Danmarks højeste beboelsesejendom, Fyrtårnet, ind i fasen, hvor der bliver bygget over havoverfladen.

- Det går rigtig godt, alt følger planerne. Nu begynder bygningen virkelig at rejse sig, og i den kommende tid vil aarhusianerne kunne se huset rejse sig mod himlen, siger Rune Kilden, der er medejer af Lighthouse, til TV2 ØSTJYLLAND.

Højhuset bliver ikke bare det højeste boligbygger i Aarhus, men det højeste i Danmark.

Fyrtårnet, som højhuset kaldes, er på 45 etager og er en del af Lighthouse-byggeriet, der i alt består af seks bygninger. Efter planen skal Lighthouse i alt rumme knap 400 lejligheder samt en udsigtsplatform og en restaurant på toppen af Fyrtårnet.

I midten af billedet ved den bagerste røde kran, kan man så småt begynde se antydningen af, hvordan Fyrtånet kommer til at udforme sig.

Søndag var der rundvisning, så nysgerrige østjyder kunne kigge nærmere på byggeriet, og her skabte det nye byggeri begejstring.

- Det er helt fantastisk. Aarhus er jo en by i en udvikling, som ingen andre i Danmark har. Det er en god udvikling, siger Peter Lyhne Sørensen fra Højbjerg.

- Jeg synes, det er et fantastisk imponerende byggeri, siger Rita Sørensen fra Højbjerg.

Hvis alt går efter planen, skal Fyrtånet og Lighthouse-byggeriet stå færdigt i år 2022.

Lighthouse kommer i alt til at bestå af seks bygninger. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her