Politiet advarede mod bedragere - viste sig at være fra Børns Vilkår

Politiet skal rykke hurtigt ud, men nogle gange går det lidt for hurtigt. Søndag aften skulle de nok have trukket i bremsen, inden de gik på Twitter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra folk, der har set episoden. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi advarede søndag mod falske indsamlere, som udgav sig for at være fra Børns Vilkår. Det viste sig imidlertid, at indsamlerne rent faktisk var fra Børns Vilkår.

- Vi har netop modtaget anmeldelser om, at to unge mænd går rundt i det sydlige Aarhus i hvide t-shirt fra "BØRNS VILKÅR" og ID fra samme. De ringer på og beder folk skrive personlige oplyser ind på en medbragt Ipad. Gør ikke dette - DET ER BEDRAG!

Sådan lød advarslen fra Østjyllands Politi omkring klokken 18.00 søndag aften. Anmeldelsen kom fra en kvinde, der havde haft besøg af de to indsamlere, som hun efterfølgende mente var mistænkelige.

Det fik hende til at kontakte politiet, der kort efter gik på Twitter for at advare borgere i Højbjerg-området mod de to 'bedragere'.

Der var dog bare det problem, at de to unge mænd rent faktisk var fra Børns Vilkår. Det måtte Østjyllands Politi senere skrive ud på Twitter, da den rette sammenhæng gik op for ordensmagten.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med Børns Vilkår, der søndag havde tusindvis af indsamlere på gaderne i hele Danmarks i forbindelse med årets landsindsamling. De ønsker ikke at kommentere sagen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her