Politiet søger vidner til overfald på 12-årig

En 17-årig fremstilles onsdag middag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for sammen med flere andre at overfalde en 12-årig dreng. Politiet søger nu vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En 17-årig er sigtet for kvalificeret vold mod en 12-årig. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tirsdag eftermiddag blev en 12-årig dreng overfaldet foran Gellerup Bibliotek.

En 17-årig dreng er onsdag klokken 12.00 blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for kvalificeret vold begået i forening med flere andre mod den 12-årige dreng på gaden ved Gudrunsvej i Brabrand ved Aarhus.

Den 17-årige er sigtet for adskillige gange at have slået og sparket den 12-årige dreng i hovedet og på kroppen.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet søger vidner

Lokalpolitiet i Aarhus Vest søger nu vidner til overfaldet, der fandt sted foran Gellerup Bibliotek i tidsrummet fra omkring klokken 16.20 til 16.55.

Politiet vil især gerne i kontakt med en mand på omkring 25 år, der angiveligt skulle have forsøgt at stoppe overfaldet.

Man kan kontakte Østjyllands Politi på 114, hvis man har oplysninger i sagen. 

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her