Samfundet har ikke en kasse til Alex - men det har psykologen
Mange senadopterede kæmper med alvorlige problemer og misbrug efter deres traumatiserende start på livet.
Samfundet har ikke en kasse til Alex Balógh. Hun er diagnosticeret med ADHD, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse og har en selvskadende adfærd.
Hun er hjemløs, afhængig af benzodiazepiner, opioider og anden receptpligtig medicin.
Men én kasse passer hun godt i. En kasse, der kan forklare, hvorfor Alex har kæmpet med sig selv i 26 år.
Hun blev adopteret fra Ungarn som fireårig. Til en kærlig familie i Lime på Djursland, men i Alex’ 26 år i Danmark er det gået fra ondt til værre, og skaden skete allerede i hendes første fire år, inden hun kom til Djursland, mener psykologen.
- Alex har alle de klassiske symptomer på tidlig omsorgssvigt, siger psykolog Niels Peter Rygaard.
I 40 år har han arbejdet som børnepsykolog udelukkende med anbragte og adopterede børn.
I Ungarn kom Alex på børnehjem som spæd, blev adopteret, men røg tilbage på børnehjemmet. Dermed har hun i en meget ung alder været udsat for omsorgssvigt og mange skift, og det er det, der har påvirket hende hele livet.
- Hun har været udsat for noget, der skader børns udvikling meget; nemlig rigtig mange voksenskift. Det betyder, at nogle funktioner ikke bliver udviklet til tiden, siger Niels Peter Rygaard.
Derfor passer hun ind i psykologernes kasse med alle de symptomer og traumer, en senadoption og massivt omsorgssvigt i de første leveår kan give.
Psykologen fortæller, at de østeuropæiske børnehjem før i tiden lod børn ligge i sengen, når de græd, og den mangel på omsorg skader hjernens tidlige udvikling.
- Det betyder, at nogle helt grundlæggende ting som at holde frustrationer i sig ikke lykkes. Det er meget svært for hende at være sammen med andre mennesker, og pludselig slår det klik, som hun selv beskriver så godt, siger børnepsykologen.
Senadoption vil sige, adoptionen sker, når barnet er over to år gammelt. Det er i de første to år af et barns levetid, den tidlige tilknytning sker, og den, der er misset hos Alex, forklarer psykologen.
- Alex lider af en tidlig udgave af PTSD.
Før i tiden var de danske adoptionsbureauer - ifølge Niels Peter Rygaard - meget ukritiske over for, hvem der blev adopteret, og de oplysninger, der var på barnet, var ikke altid sande.
Tror, de kan løse det selv
Heller ikke adoptivforældrene kendte til børnenes problemer, og de prøvede at klare det selv.
- Adoptivforældrene er typisk middelklasse og ikke vant til at bruge de sociale systemer. Tit tror de, at det er dem selv, der ikke kan finde ud af at opdrage barnet, fordi det er deres første, siger Niels Peter Rygaard.
Om sagen
Alex Balógh har selv kontaktet TV2 Østjylland med henblik på at få kigget på hendes sag. Hendes liv og forløb hos forskellige myndigheder er indsamlet fra Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune, politiet og Region Midtjylland.
Det samme mønster ses i daginstitution og skole, og derfor bliver børnene typisk først henvist til behandling i 11-12-års alderen, når de 'eksploderer', forklarer børnepsykologen. Det kan være i kriminalitet, at de smadrer alt omkring sig, eller at de stikker af hjemmefra.
Det sidste gjorde Alex også, og det blev tydeligt, at hun havde brug for hjælp.
Men hjælpen svigtede.
Hun har boet 16 forskellige steder, men senest satte hun ild til sit værelse, og retspsykiatrisk afdeling blev hendes hjem i en stund, indtil hun blev løsladt til gaden.
Ifølge Niels Peter Rygaard er hjælpen alt for sektoropdelt, og man behandler for ét problem ad gangen.
Da hun var omkring 11 år, flyttede hun hjemmefra og har siden boet på institutioner og botilbud afbrudt af korte ophold hos forældrene i Lime. Hun har også flere mislykkede forsøg med at bo i egen lejlighed bag sig.
I dag er 30-årige Alex hjemløs, afhængig af voldsomme mængder medicin, har en lang række diagnoser, og hun frygter for sit eget liv og for at komme til at gøre skade på andre.
- Smerten sidder meget dybt i hende, og det prøver hun at dulme. Hun prøver at komme ud af den forfærdelige følelse af tab ved at bruge et stof, der fremkalder følelsen af at være elsket, siger Niels Peter Nygaard.
- Hvis man har oplevet svære tidlige traumer, bliver man meget hurtigere afhængig af næsten hvad som helst, siger psykologen.
”Jeg elsker at hade dig, og jeg hader at elske dig”
Han mener, at det fejler med at finde et sted, hun kan bo, fordi der mangler faglig viden på bostederne, som ikke er vant til personer med hendes problemstilling.
Alex har fået en angstfuld tilknytning til voksne, inden hun var fire år. Derfor har hun både behov for at søge nærhed, men når hun får den, kommer angsten op.
Hun søger fortsat hjem til sine forældre i korte perioder, inden hun bliver ramt af angst, forklarer Niels Peter Nygaard.
- Problemet er, at når behovet for nærhed opstår, følger angsten med. Valgsproget bliver, ”Jeg elsker at hade dig, og jeg hader at elske dig”, siger han.
Allerede det daværende Århus Amt beskrev den tidlige omsorgssvigt og de kognitive og følelsesmæssige vanskeligheder i sine notater om barnet Alex.
Tværfagligt team kan hjælpe
- Hvis der skal være håb for hjælp, skal der dannes tværfaglige teams, som kan følge personer som Alex, siger psykologen.
Han mener, at noget af det værste, de kan blive udsat for, er nemlig mange skift.
- Der er for mange kasser, og der er for mange skift. Der mangler simpelthen et tværfagligt team, der lærer Alex at kende, som kan hjælpe hende over tid, for det tager rigtig mange år at komme ud af og kræver rigtig meget samarbejde.
- Man har mange sagsbehandlerskift og måske kommuneskift, så der er hele tiden nye personer, der skal sætte sig ind i det. Et af Alex' problemer er, at det tager hende lang tid at vænne sig til nye personer, siger Niels Peter Rygaard.
Netop fordi mange skift kan få korthuset til at vælte for udsatte som Alex, mangler der en kontinuitet i kontakten med andre.
Alex' tidlige belastning af hjernen gør, at alting bliver meget anstrengende, og man lever kun i nuet og reagerer kun i øjeblikket, så selvom hun også er fornuftig ind imellem, løber hendes følelser af med hende, når hun bliver presset.
Det er altså ifølge psykologen helt naturligt, at Alex er, som hun er. Hun passer i hans kasser med de senadopteredes symptomer og traumer. Det skal hun også bare selv kunne forstå.
- Jeg synes, det kan hjælpe hende, hvis hun selv får en forståelse for, at alle hendes symptomer stammer fra den her tidlige opvækst. Hendes følelse af hjemløshed, følelse af at blive afvist, raseri mod andre, hendes stofmisbrug. Det er naturlige reaktioner på det omsorgssvigt, hun har oplevet, før hun blev adopteret, slutter psykologen.
TV2 Østjylland har netop udgivet en dokumentar om Alex Balógh. Se den her: