Sarah er rasende: Kæmper for at bevare spejdermærkerne

De grønne pigespejdere har som det første spejderkorps i Danmark besluttet at afskaffe de ellers så karakteristiske mærker på uniformen. En beslutning der har vakt vrede og undren hos flere medlemmer.

Et af dem er Sarah Parsaei fra Aarhus.

- Jeg er rasende over det, fordi jeg ved, hvor meget de mærker betyder for pigerne, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun har været spejder i 19 år, flere af dem som leder. For hende sørger mærkerne for, at hun kan huske de gode minder fra spejdertiden.

- De gamle mærker som eksempelvis mit første lejrmærke betyder meget for mig, forklarer hun og fortsætter:

- Det er fedt at få mærkerne. Man så op til de store med alle mærkerne, når man gik ind i korpset. Derfor syer jeg dem stadig på.

Ikke en præstationskultur

Siden 1970'erne har korpset haft mærker på uniformen. Bestyrelsen i De grønne pigespejdere har valgt at droppe dem, fordi de frygter, at de kan virke ekskluderende.

En bekymring som Sarah Parsaei langt fra deler.

- Det er jo ikke en præstationskultur. Det er ikke sådan, at vi siger, at hvis ikke du kan binde fem knob, får du ikke mærket. Alle får det, hvis de viser lysten og engagementet, siger spejderlederen til TV2 ØSTJYLLAND.

De grønne pigespejdere håber med beslutningen at få flere interesseret i det at være spejder.

En verden som langt fra alle forstår, og det tror formanden kan skyldes mærkerne.

Ville ikke være en lukket klub

- Vi vil gerne åbne vores fællesskab op for flere udefra, som skal tænke, at pigespejder lyder fedt, og det skal de prøve. At man så bliver mødt af et sprog, man ikke forstår, det er ikke gavnligt, siger formand for De grønne pigespejdere, Cathrine Støvring Preussler, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Uniformen og alle mærkerne er et sprog, man ikke helt forstår. Det er ikke noget, man ser i resten af livet, det er kun til spejder, uddyber hun.

Hun og resten af bestyrelsen frygter, at mange udefrakommende ser De grønne pigespejdere som en lukket klub med et hemmeligt kodesprog.

I stedet skal korpset åbnes op, og det vil man blandt andet gøre ved at opfordre medlemmerne til at fremover at sætte mærkerne på penalhuset eller skoletasken.

- Stoltheden over at få mærkerne skal ikke kun fylde til spejder, men også uden for. Og så kan man fortælle om spejderlivet, siger Cathrine Støvring Preussler.

Over 700 underskrifter

Spejderlederen Sarah Parsaei tror dog ikke på mærker andre steder end på uniformen.

- Så bliver de ligesom mærker til svømning, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre af dem, og så havner de i skuffen, mener hun.

Læs også:

Nye venner, fællesskab og udvikling: Sommerlejr samler 300 spejdere

Den aarhusianske spejder har derfor startet en underskiftsindsamling for at bevare mærkerne på uniformen.

Mere end 700 har skrevet under på protesten mod bestyrelsens beslutning, og dem har Sarah Parsaei tænkt sig at aflevere på hovedkvarteret i København senere på ugen.

- Hvis ikke det laves om, melder jeg mig ud, lyder det fra hende.

Formanden Cathrine Støvring Preussler forstår godt medlemmernes frustration, men for korpset skal blive ved med at være relevant, tror hun på, at ordningen med mærkerne skal ændres.

Pussenusser ikke om spejderne

- Det er en stor forandring og er en stor del af det at være spejder, men jeg tror på, at det er det, der skal til for at gøre os mere tilgængelig, siger Cathrine Støvring Preussler til TV2 ØSTJYLLAND.

Siden det kom frem, hvad korpset pønsede på, har flere også kritiseret det for at være for blødsøden, fordi man ville undgå et konkurrenceelement.

Læs også:

Unge brændte spejderhytte ned - nu tager de ansvar og hjælper med renovering

Det afviser Cathrine Støvring Preussler.

- Den kritik var vi selvfølgelig overrasket over, for vi pussenusser ikke om spejderne. De bliver udfordret, siger hun.

Debatten ventes at fortsætte på det kommende møde for de delegerede i De grønne pigespejdere.