Søren byggede et skur: Så kom kommunens chef forbi

I Dykkerbutikken på Silkeborgvej i Åbyhøj kæmper ejer Søren Wiesauer på tredje år med Aarhus Kommune.

- Jeg har fulgt alle regler for, hvordan man bygger et lille skur på 20 kvadratmeter, men det mener kommunen så ikke, fortæller han.

Søren Wiesauer opfører i 2019 skuret, da han har behov for plads til opbevaring af dykkerudstyr.

I oktober samme år klager Åbyhøj Fællesråd til kommunen, der tager affære. Faktisk møder Aarhus Kommunes chef for Byggeri, Ann Hamborg, personligt op i Dykkerbutikken og meddeler Søren Wiesauer, at der er problemer med hans skur.

I den skrivelse, han modtager, og som TV2 ØSTJYLLAND er i besiddelse af, er der ikke noget at være i tvivl om.

- Der er tale om et ulovligt forhold, som skal lovliggøres, fastslår Ann Hamborg i skrivelsen, hvor hun står som sagsbehandler.

- Jeg skal anmode om, at der fremsendes en redegørelse for, hvordan det ulovlige forhold tænkes lovliggjort, skiver hun videre og hævder, at skuret kræver en byggetilladelse.

Rådgivende ingeniør afviser kommunens anklage

Søren Wiesauer mener ikke, at skuret er ulovligt, da det er konstrueret på en måde og inden for nogle mål, der netop gør, at der ikke kræves byggetilladelse. Men da kommunens chef for byggeri påstår, at skuret er ulovligt opført, hyrer han professionel hjælp.

- Jeg kan jo ikke formulere mig juridisk, så jeg er nødt til at få noget hjælp udefra. Jeg har også haft en ingeniør på, der har sagt god for, at jeg har overholdt loven hele vejen igennem. Det koster en frygtelig masse penge, fortæller han.

Den rådgivende ingeniør konstaterer, at skuret er lovligt ifølge bygningsreglementet, og at det derfor ”ikke er nødvendigt at foretage ændringer eller flytning af udhuset samt indsende en ansøgning om byggetilladelse”, skriver ingeniøren.

Men Aarhus Kommune fastholder kravet. Kommunen begrunder det nu med, at der er tale om en erhvervsbygning, da det bruges som lager, og kommunen påpeger også, at byggeprocenten er overskredet.

Sagen ender i Byggeklageenheden hos Nævnenes Hus, der efter halvandet års sagsbehandling konkluderer, at skuret er fuldt lovligt.

Kommunens argument om at skuret er en erhvervsbygning, afvises som usagligt begrundet, og argumentet om at bebyggelsesprocenten er overskredet, afvises som ”en konkret retsvildfarelse”.

Så er den gal med skiltningen

Søren Wiesauer tror nu, at hans mellemværende med Aarhus Kommune er ude af verden, men i januar i år dumper næste skrivelse ind ad døren.

Nu er det skiltningen på facaden, den er gal med.

- Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg har vundet sagen, men nu kommer de så og siger, at mine skilte er for store, og de skal rykkes ned. Er det mon lovligt, og kan de bare komme og sige det? Det tror jeg ikke, siger Søren Wiesauer.

Kommunen henviser denne gang til en paragraf i Byggeloven og oplyser, at de nu har oprettet en lovliggørelsessag. 

Søren Wiesauer skal minimere stort set alle skilte og fjerne sine flag, da de er skæmmende for området. Men på et møde med kommunen i august i år ender det med et kompromis, hvor Søren Wiesauer i en forhandling får lov at beholde hovedparten af sine skilte ud mod Silkeborgvej.

Lektor: Kommunen handler ulovligt

Dykkerbutikkens ejer står i dag frustreret og forundret tilbage.

- Der er noget lov i det, men så er der alligevel ikke noget lov. Ifølge en paragraf må jeg ikke have skilte, men så må jeg godt alligevel, siger Søren Wiesauer, og han bakkes op af lektor i forvaltningsret på Syddansk Universitet Jøren Ullits.

- Hvis myndigheden skal udøve et skøn, er det ikke et frit skøn, og det er heller ikke et skøn, der er til forhandling. Myndigheden skal følge den praksis, som myndigheden har haft hidtil og vil have fremadrettet. Det er ikke noget, borgeren har indflydelse på, siger lektoren.

Jøren Ullits er også klar i mælet, når det kommer til sagen om skuret, hvor Ann Hamborg skriver, at det er ulovligt opført uden henvisning til hverken paragraffer eller lovgivning.

- Det er ulovligt. Når man træffer en afgørelse, har borgeren krav på en forklaring. Både ud fra fakta, men selvfølgelig også juridisk, siger Jøren Ullits.

Sagen har kostet Søren Wiesauer titusindvis af kroner til advokater og ingeniører. Og så har tilliden til kommunen fået et gevaldigt knæk.

- Når chefen for Byggeri kommer ud og siger, at dit skur er ulovligt opført, og det så ikke er tilfældet, så får man jo mistillid til myndighederne, siger han.

Ann Hamborg: Det var bare et uformelt brev

TV2 ØSTJYLLAND har forelagt sagen for Aarhus Kommunes chef for Byggeri, Ann Hamborg.

Hun afviser, at kommunen har handlet ulovligt, da skrivelsen til Søren Wiesauer ifølge hende blot var et uformelt brev.

- Som udgangspunkt vurderer vi, at der kan være tale om et ulovligt skur. Så beder vi ham oplyse, hvad det er, han har lavet, og der er det, vi sender et helt uformelt brev. Derfor er der ikke henvisning til love og paragraffer. Det bruger vi først, hvis vi skærper tonen. Så tager vi fat i det, vi kalder varsel og påbud, siger Ann Hamborg.

Hun medgiver, at det for en menig borger som Søren Wiesauer kan være svært at se, hvornår en skrivelse fra kommunen går fra at være et uformelt brev til et varsel eller påbud.

- Det kan jeg godt forstå, og jeg må sige, at jeg står tilbage med et billede af, at vi kunne have oplyst ham bedre, siger hun.

Lige på grænsen

I forhold til sagen om skiltningen forklarer Ann Hamborg, at Dykkerbutikken i Åbyhøj ligger lige på grænsen mellem et boligområde, hvor skiltning skal begrænses, og et centerområde, hvor skilte må fylde mere.

- Så går vi ind og kigger på den konkrete placering, og lige præcis med den konkrete beliggenhed tænker vi godt, han kan få lov til lidt mere, end hvis butikken lå inde i boligområdet, forklarer hun.

Men I ved jo godt, at butikken ligger på den her grænse, da I sender den første skrivelse?

- Ja, det er udgangspunktet, og så er det dialogen. Vi vil altid gerne i dialog med borgerne og have sagen belyst fra deres side, siger hun.

Kan du forstå, at Søren Wiesauer mister tiltroen til jer efter det her forløb?

- Tja, og det siger vi faktisk også til borgerne; hvis de føler sig i tvivl, kan de gå til Nævnenes Hus. Det er lige præcis den mulighed, de har. Vi bliver jo også klogere. Det viser den første sag jo, siger Ann Hamborg.

Søren Wiesauer har nu stævnet Aarhus Kommune for de udgifter, han har haft til advokat og rådgivende ingeniør i forbindelse med sagerne.