Stine mindes sin afdøde baby med en tatovering

Artiklen indeholder stærke billeder.

På nytårsdag på vej ind i 2020 stod Stine Størling med en positiv graviditetstest i hånden. Hun overrakte den til sin kæreste. Det var ikke planlagt, men de blev hurtigt enige om, at de ville beholde barnet. Efter at være kommet ind i det nye år med nyheden om at skulle være forældre, begyndte parret at planlægge deres fremtid. De flyttede i en større lejlighed, gik på jagt efter babyudstyr, og da de fik kønnet at vide, valgte de et navn, Anker.

- Jeg tror først, at det går op for en til den første scanning, at der er et lille væsen inde i en, som man skal passe på. Vi skulle være forældre, og så glædede vi os bare, siger Stine Størling til TV2 ØSTJYLLAND.

Men fem måneder inde i det nye år ændrede parrets fremtidsplaner sig endnu engang.

Englebørn mindes

Den 15. oktober er international mindedag for spædbarnsdød, hvor der fra kl. 19 til 20 bliver tændt lys for de spædbørn, der er gået bort. Tidsforskellen landene imellem skal gøre, at der er lys hele døgnet verden over. Dagen kommer oprindeligt fra USA, hvor det startede i 2006. Seks år senere kom traditionen også til Danmark gennem Landsforeningen Spædbarnsdød.

Siden 2012 har landsforeningen arrangeret en årlig sammenkomst for forældre, blandt andet i Tivoli i København, Lotzes Have i Odense og Mølleparken i Aarhus. Her tænder de lys i fællesskab. I år kommer begivenheden til at foregå digitalt på grund af Covid-19.

Kramper i ryggen

Den 4. maj kommer Stine Størling hjem fra en gåtur, hun har haft kramper i ryggen i et par dage. På Facebook har hun en terminsgruppe med andre gravide, som hun skriver til. De fleste svarer, at der ikke er grund til bekymring, men en besked gør Stine Størling nervøs.

- Der er en, der skriver, at hendes veer startede i ryggen, så jeg tænker, at det måske er plukveer. Alligevel kan jeg ikke slippe tanken om, at der måske er noget galt, fortæller hun.

Efter sin gåtur går hun på toilet, og da hun kigger i kummen, er der en smule blod. Hun ringer straks til fødeafdelingen på sygehuset , og parret tager af sted med det samme. På det her tidspunkt er Stine Størling godt klar over, at det er alvorligt.

- Vi kom ind på hospitalet, jeg bliver scannet indvendigt af en læge, som siger, at hun kan se mit barns hoved. Jeg var i gang med at abortere, og da jeg skal til at føde ham, kan jeg huske, at jeg tænkte "Skal jeg virkelig føde min søn, som jeg ikke får med hjem?", fortæller Stine Størling.

Jordemødrene og lægerne fortæller Stine Størling og hendes kæreste, at der ikke er noget at gøre. De bliver kørt hen på en fødestue, hvor de skal vente, indtil veerne tager til. Fem timer senere kommer Anker til verden.

- Alt, hvad vi havde planlagt med ham, det faldt bare sammen. Fem timer kan bare ændre det hele, og pludselig var alt lige meget, siger Stine Størling.

Anker lever i halvanden time. Både Stine Størling og hendes kæreste er i chok. De ved ikke, om de vil holde deres nyfødte barn i frygt for at skabe en tilknytning til ham. En af jorde3mødrene samler ham i stedet op og synger for ham. Det er først, da parret er alene med Anker, at Stine Størlings kæreste holder sin nyfødte søn for første gang.

- Jeg synes, at han var virkelig modig, og så lignede han bare en rigtig far. Jeg tænkte, at det er den eneste gang, jeg kommer til at se ham sådan med Anker, siger Stine Størling.

Efterfølgende sidder hun også selv med ham, indtil han kommer i en lille kiste på størrelse med en skotøjsæske.

En vej ud af sorgen

At miste et barn er en stor sorg for mange forældre. Hvert år dør omkring tre ud af hver tusinde nyfødt i Danmark inden for deres første leveår, viser en undersøgelse fra 2019 af UN Sustainable Development Goals Database.

Ved Landsforeningen Spædbarnsdød er de specialiseret inden for den sorg og de tanker, som der medfølger sådan et tab. De snakker dagligt med mange forældre, der har mistet et spædbarn og tilbyder hjælp i form af sorggrupper, familierådgivning og sorgseminar.

Det kan være svært at vende tilbage til en ny normal. Det oplevede Stine Størling også. Efter tabet af Anker er parret i tre måneder på sorgorlov. I den periode snakker de meget sammen, og Stine Størling begynder også at dele ud af sin sorg på sociale medier som Instagram.

- Mine følgere havde været med fra start, derfor skulle de også være med til det her. Jeg fandt meget støtte i de beskeder, som de sendte til mig, selvom jeg ikke altid havde overskud til at svare dem, siger hun.

Et evigt minde

I dag er Stine Størling begyndt på en HF. Den store lejlighed er skiftet ud med en mindre, og babyudstyret er opmagisineret til fremtiden. I parrets hjem er der intet, der indikerer, at Stine Størling for fem måneder siden var gravid, men på hendes venstre håndled er der en tatovering af Anker. Den er lavet ud fra et billede af Anker, som jordemødrene tog på hospitalet.

- Jeg havde et behov for at have ham ved mig, nu hvor jeg ikke kan have ham fysisk. Det er nok det tætteste han nogensinde kommer, siger hun.

Tatoveringen har taget Stine Størling et skridt videre i sorgprocessen, men der er stadig gode og dårlige dage.

- Før jeg blev gravid, levede jeg ikke dag til dag, men det gør jeg nu. I dag har jeg det fint. Jeg kan snakke om Anker, men om en måned kan det være, at det er for meget. Man kan ikke planlægge sig ud af alting, siger Stine Størling.

Der kan være mange grunde til, at spædbørn ikke overlever deres første leveår. Lægerne formoder, at det var en for svag livmoder, der var årsag til Stine Størlings tidlige fødsel. Hun er i dag blevet tilbudt en operation, der skal forhindre det ske igen.