Succes med ældremad på folkeskole
Børnene på Samsøgades Skole i Aarhus får hver dag serveret varm mad til frokost fra Lokalcenter Møllestien
Normalt forbinder de færreste plejehjemsmad med skolebørn, men ikke desto mindre kombineres de to ting i Aarhus. Her serverer en gruppe frivillige pensionister frokost for eleverne på Samsøgades Skole. Maden kommer fra industrikøkkenet på Lokalcenter Møllestien.
På skolen har man ikke råd til at drive en kantine selv, så derfor er ordningen blevet løsningen.
Supermarked med billig overskudsmad åbner i Aarhus
- Vi gør det, fordi vi rigtig gerne vil have en madordning, hvor vi kan tilbyde børnene et varmt måltid til middag, lyder det fra skoleleder på Samsøgades Skole, Martin Appel Loft.
Får skabt generationsmix
Og maden er populær. I sidste måned var der i gennemsnit 20 elever, som havde tilmeldt sig ordningen, men i går var det tal så steget til 67. Eleverne nyder frokosten, men også de ældre har gavn af initiativet.
- Vi startede det for at lave et generationsmix, og det er lykkes, fortæller pensionist Erik Jørgensen.
Han er ikke alene om den holdning blandt korpset på 10 ældre frivillige.
Ildsjæl: 96-årig er frivillig i Ældre Sagens telefontjeneste
- Når børnebørnene ikke længere har brug for en på samme måde som tidligere, så føler man, at man her kan gøre en forskel, forklarer Yrsa Sofussen.
Du kan se et indslag om madordningen øverst i artiklen.