Supermarked evakueret på grund af frygt for kemikalieudslip

35 personer blev evakueret, og eksperter fra Beredskabsstyrelsen indtog Lidl-supermarked.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Et Lidl-supermarked ved Christian X's Vej og Jyllands Allé i Aarhus blev tirsdag aften evakueret.

Østjyllands Politi evakuerede tirsdag aften supermarkedet Lidl Viby i Aarhus på grund af mistanke om et kemikalieudslip.

En kvinde anmeldte kort før klokken 19, at hun havde fået det dårligt efter at have handlet i supermarkedet på Christian X’s Vej.

Da betjente tog hen til supermarkedet, talte de med flere kunder, der klagede over hoste og åndedrætsbesvær.

Det fik politiet til at evakuere 35 personer fra supermarkedet, afspærre et større område ved Christian X's Vej og Jyllands Allé samt tilkalde Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab HazMat.

VIDEO: Indsatsleder Peter Jessen fortæller om evakueringen af Lidl i Viby. 

Politi undersøger videre

Klokken 21 kunne politiet oplyse, at der ikke var konstateret nogle farlige kemikalier i området.

Kemikaliedykkerne havde lavet en lang række målinger, men fandt ingen farlige stoffer, lød konklusionen.

Der har dog været en hændelse, fortæller indsatsleder hos Østjyllands Politi Peter Jessen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Der er sket et eller andet. Jeg kan ikke udtale mig nærmere om det, men vi undersøger på alle fronter, siger han.

Eksperter fra Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab arbejder på stedet. Foto: Øxenholt Foto

Alle trafikale afspærringer blev derfor ophævet, mens Lidl-supermarkedet var afspærret ud på aftenen tirsdag, fordi politiets efterforskere skulle lave yderligere undersøgelser.

De personer, der havde fået det dårligt, er blevet undersøgt af en læge på stedet, og ingen af dem skal være kommet noget til.

Et HazMat-hold består af specialuddannede personer fra Beredskabsstyrelsen og kemikere fra kemisk beredskab, fremgår det af Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

HazMat står for "Hazardous Materials" - farlige materialer.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her