Tyv stjal en sparegris
Brød vindue op og løb med opsparing
En tyv fik måske mindre, end vedkommende kom efter. I hvert fald manglede der kun en sparegris efter et indbrud i Viby.
Torsdag middag blev et vindue brudt op ind til en privat ejendom på Rosenholms Allé i Viby ved Aarhus. Hvad tyven gik efter, vides ikke. Men, hvad han slap af sted med, var en simpel sparegris.
Sparegrisen var det eneste, der blev savnet efter indbruddet. Grisen indholdt et ukendt udenlandsk kontantbeløb samt danske kroner.