Yngre kvinde slået og sparket, mens hun lå ned

Politiet kender endnu ikke motivet bag voldsomt overfald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ifølge vagtchefen kender offer og gerningskvinde hinanden fra tidligere. Foto: Keld Navntoft - Ritzau Scanpix

En 31-årige kvinde blev fredag overfaldet af en jævnaldrende kvinde på Bispetorvet i Århus.

Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

- Kvinden blev revet i håret, trukket ned på jorden og efterfølgende tildelt et ukendt antal knytnæveslag og spark, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Morten Hansen.

Ifølge vagtchefen kender de to kvinder hinanden fra tidligere, men politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved det voldsomme overfald.

Det var her på Bispetorvet i det centrale Aarhus, at den 31-årige kvinde blev overfaldet. Foto: Google Maps

Vidne har set overfald

Ved overfaldet fik den 31-årige kvinde en flænge i det højre øjenbryn, ligesom hun fik næseblod.

Politiet kan ikke oplyse, om den 31-årige efterfølgende blev behandlet på hospitalet.

- Men i voldssager blev der altid udfærdiget en politiattest, hvor en læge beskriver de skader, den forurettede har pådraget sig, siger vagtchef Morten Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Et vidne har set, hvad der er skete, og da den 31-årige kvinde er bekendt med gerningskvindens identitet, er det ikke nødvendigt for politiet at efterlyse kvinden.

- Hende skal vi have fat i og sigtet for vold, lyder det kort fra vagtchefen.

Flere voldssager til festival

Overfaldet blev anmeldt til politiet kort efter klokken 18 fredag.

Overfaldet på den 31-årige kvinde er ikke den eneste gang, politiet har måtte rykke ud til vold i weekenden.

Natten til lørdag blev festivalstemningen til Hede Rytmer i Silkeborg således afløst af politiets larmende sirener.

Midt- og Vestjyllands Politi måtte fire gange ud til voldsepisoder i forbindelse med festivalen. Alle fire episoder endte med sigtelser.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her