AC Horsens i bundgyser: Esbjerg-træner vil gå all-in

Østjyske AC Horsens kan godt regne med kamp til stregen i lørdagens opgør mod Esbjerg. Cheftræner for vestjyderne Lars Lungi Sørensen fortæller at holdet er klar til at gå all-in mod de gule

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Det er vind eller forsvind, når fodboldklubben Esbjerg lørdag tager imod AC Horsens i det første af to opgør om at undgå direkte nedrykning fra Alka Superligaen.

Det gælder stadig liv eller død. Vi gik all-in mod AGF og var tæt på at lykkes, og vi vil gøre det samme mod Horsens.
 Esbjerg-træner Lars Lungi Sørensen

Vinderen skal møde nummer to fra 1. division i endnu et dobbeltopgør om at undgå nedrykning, mens den samlede taber må gå i gang med at forberede næste sæson i den næstbedste række.

- Det gælder stadig liv eller død. Vi gik all-in mod AGF og var tæt på at lykkes, og vi vil gøre det samme mod Horsens.

- Kan vi holde niveauet fra de to kampe mod AGF, hvor vi var mentalt parate og skabte chancer, er vi godt stillet, siger Esbjergs cheftræner, Lars Lungi Sørensen, til klubbens hjemmeside.

Esbjerg tabte samlet 1-3 til AGF i forrige runde i nedrykningsspillet, og vestjyderne havnede dermed i duellen mod AC Horsens, der tabte med de samme cifre samlet til Viborg.

Tema:

Horsens tabte først 0-3 ude og vandt derefter 1-0 hjemme.

- Jeg var lidt overrasket over at se Horsens være så langt nede i den første playoffkamp i Viborg, men holdet fik i den anden kamp bragt det ind, som de er gode til; det direkte spil, den fysiske formåen og løbevilligheden.

- Det skal vi matche, siger Lars Lungi Sørensen.

Han har midtbanespillerne Jeppe Andersen og Victor Pálsson tilbage fra karantæne til lørdagens kamp mod Horsens.

- Det er to fine fodboldspillere at have tilbage i truppen, og dem er vi naturligvis rigtig glade for at råde over til så vigtig en kamp, siger træneren.

Du kan følge kampen mellem AC Horsens og Esbjerg live hos tv2østjylland.dk i aften fra klokken 18.30

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her