AGF skal en tur til Ærø i pokalen

AGF, Randers, Silkeborg og Horsens var alle med i torsdagens lodtrækning til anden runde i den danske pokalturnering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
AGF har stadig sæsonens første superliga-sejr til gode. Mod Marstal/Rise har aarhusianerne dog gode chance for at vinde. Foto: Claus Fisker - Ritzau / Scanpix

Der venter AGF en fodboldkamp på Ærø, når det kriseramte superligahold skal forsøge at gå videre fra anden runde i den danske pokalturnering.

AGF, som ikke har fået en god sæsonstart, sad over i første runde og skal nu møde Marstal/Rise i en kamp, der spilles mellem 3. og 5. september.

Marstal/Rise gik videre til anden runde ved at vinde 5-3 hjemme over Kolding Boldklub, der spiller i Danmarksserien.

Selv spiller Marstal/Rise i Fynsserien og er en fusion mellem fodboldafdelingerne i klubberne Marstal IF og Rise Skytte- & Idrætsforening (RSI).

Randers på svær opgave

Der var 52 hold med i lodtrækningen til anden runde, som også byder på et spændende nordjysk lokalopgør.

Superligaholdet AaB trak nemlig Nørresundby, som til dagligt spiller i Danmarksserien.

BK Viktoria er det lavest rangerede hold, der stadig er med. Holdet spiller i Serie 1 og skal i pokalen møde Sønderjyske fra den bedste række.

Tema:

BK Union, der i første runde vandt 1-0 hjemme over B93, skal møde superligaholdet AC Horsens i den kommende runde.

Randers FC fra Superligaen skal på udebane møde Kolding IF, som i øjeblikket er tophold i den næstbedste række.

Derudover skal Silkeborg en tur til Herlev, Hobro gæster Vejgaard, mens Fremad Amager tager imod Lyngby i Sundby Idrætspark i nogle af de øvrige opgør i anden runde.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her