Bo som Tøffe: AGF-legende udlejer sin lejlighed
Nu kan du bo som den tidligere fodboldspiller Stig Tøfting
Den tidligere AGF’er og landsholdsspiller Stig Tøfting skal flytte i hus, og derfor har han spurgt sine facebookvenner, om der er nogen, der vil leje hans lejlighed.
Der er tale om en 110 kvadratmeter stor lejlighed midt i Aarhus. Den ligger på øverste etage i en ejendom på Park Allé midt i byen. Til penthouse lejligheden hører ikke mere end tre tagterasser.
Det kræver dog nok lidt mønt på lommen, hvis man render rundt og drømmer om at bo som den pensionerede fodboldspiller. Den månedlige husleje ligger nemlig på hele 16.000 kroner, og det er uden forbrug.
Stig Tøfting startede sin fodboldkarriere i Aarhus, inden turen gik til udlandet og Hamburg SV. Han har siden spillet i klubber som Bolton, MSV Duisburg, og han har også været tilbage i Aarhus af flere omgange.
Stig Tøfting indstillede i 2007 sin karriere, mens han spillede i Randers FC.
Han har ud over sin karriere som fodboldspiller også fungeret som assistenttræner i både Randers FC og AGF.
Se billederne af Stig Tøftings lejlighed øverst i artiklen