Optakt med AGF-cheftræner David Nielsen: Bliver også en svær kamp for FCM

Fansene vil have truppen oprustet, de er bekymrede for de mange skader. AGF's cheftræner svarer på masser af brugerspørgsmål

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
David Nielsen skal forsøge at følge op på et lovende forår, men det bliver en svær opgave med en trup, der har vinket farvel til syv spillere og blot fået en enkelt ind. Hør hele interviewet med AGF-træneren herunder.

Se hele interviewet med David Nielsen nederst i artiklen.

AGF åbner sin Superliga-sæson lørdag på udebane mod FC Midtjylland.

Som optakt til den nye sæson lavede vi et længere live-interview med cheftræner, David Nielsen, hvor I brugere fik lejlighed til at stille masser af spørgsmål.

Et emne, der optog mange, var skadssituationen. Både Mustafa Amini, Martin Spelmann, Casper Højer Nielsen og Tobias Sana har døjet med småskavanker. Men David Nielsen ønskede - måske forventeligt nok - dog ikke at afsløre for mange detaljer.

- Der er optimisme at spore. Alle er stort set på træningsbanen, og er enten på vej tilbage fra skade eller i gang med at blive testet i fodbold, så vi er langt bedre stillet, end vi var for 14 dage siden.

- Er (Tobias, red.) Sana i spil til på lørdag?

- Den enkelte spiller må vi se på. Jeg siger bare, at vi er langt bedre stillet, end vi var for 14 dage siden, lyder det hemmelighedsfuldt.

Svær udekamp venter

Når turen lørdag går mod Herning, kan AGF ikke se tilbage på mange succeser på den midtjyske hede.

Blot to gange i de sidste 12 år er aarhusianerne rejst hjem med tre point i bagagen. Og mens David Nielsen erkender, at det bliver svært, har han et tørt svar.

- Ja, det er en svær udekamp, men det er også en svær kamp for FC Midtjylland at starte med.

Derudover var der masser af spørgsmål om transfersituationen, mens der også blev tid til lidt nørderi, såsom David Nielsens syn på forsvarsspillet i balance.

Og så sneg der sig også et enkelt spørgsmål ind om Morten 'Duncan' Rasmussen.

- Det kan sagtens være, at 'Duncan' kommer til AGF igen. Han er en vigtig spiller, og der er skrevet stolpe op og stolpe ned om, at 'Duncan' ikke er her mere. Det korte af det lange om den historie er, at vejene skiltes, fordi både 'Duncan' og AGF mente, at det var rigtigt.

- Jeg er sikker på, at døren i AGF altid vil være åben for 'Duncan'. Det skal den også være med den karriere, han har været i klubben, lyder det ærlige svar fra David Nielsen.

Se hele interviewet med AGF-træneren lige her:

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her