Esport kommer på den politiske dagsorden i Aarhus

Rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) vil have Esport med i kommunens kommende Sport- og Fritidspolitik

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gaming og Esport nyder stadigt større popularitet, og det er efterhånden gået op for både privatpersoner og politikere, at det er noget, der er kommet for at blive.

Nu vil Rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommunen, Rabih Azad-Ahmad (R), have Esport ind som en del af kommunens Sport- og Fritidspolitik, der skal vedtages senere på året.

- Vi skal som kommune følge med tiden. Esport er i kraftig vækst og det danner dagligt ramme om mange menneskers samvær og fællesskab. Derfor er det kun naturligt at vi får det med i den politik, der udstikker rammerne for borgernes fritidsliv i de kommende år, siger Rabih Azad-Ahmad i en pressemeddelelse.

- Esport er med til at udvide mangfoldigheden af fritidstilbud. Esport rammer måske endda nogle af dem, som ikke tiltrækkes af de mere traditionelle aktiviteter. Derfor mener jeg- at det er helt naturligt, vi i den kommende politik får kigget nærmere på mulighederne i Esport, siger han.

Timingen for rådmandens udmelding er næppe helt tilfældig. I weekenden er Ceres Arena vært for kvalifikationen til DM i CS:GO, den seneste udgave af det populære spil Counter-Strike.

VIDEO: Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad mener ikke, at kommunen skal blande sig udenom, når det kommer til esport, men derimod skabe nogle gode rammer for sporten.

Her dyster fire hold om kvalifikationen til DM, som afholdes i København, og hvor der spilles om 150.000 kroner.

- Esport er inde i en rivende udvikling – både i Aarhus og resten af verden. Esport skaber samvær og fællesskab og binder mennesker sammen på en ny måde. DM bliver en fantastisk mulighed for at opleve nogle af Danmarks bedste samtidig med, at publikum selv kan prøve kræfter med spillet og opleve fællesskabet på nærmeste hold, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

VIDEO: Morten underviser i CS:GO i en nyoprettet Esportsforening - det er han helt vild med.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her