En fancy cykelkopholder: Affaldsplast bliver til nye dele

I stedet for det flyder i naturen, så skal plastik hellere genanvendes og bruges på nye måder - måske cykeldele er vejen frem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Plastmagereleverne på Den Jydske Håndværkerskole arbejder med affaldsplast.

Som plastik flyder i havet, så flyder ideerne også blandt plastmagereleverne på Den Jydske Håndværkerskole.

Eleverne har fået til opgave at finde ud af, hvordan de kan få affaldsplastik til at blive til nye cykeldele.

- Plastik er ikke så ringe, som folk går og siger, det er. Man skal bare behandle det med omtanke, og afskaffe det på en miljørigtig måde, siger plastmagerelev Mathias Vincent Gregersen fra Den Jydske Håndværkerskole.

Det er kun 10 procent af alt produceret plast, som bliver genanvendt.

Det er en lang, sej kamp, hvis al den plastik som bliver produceret, skal genanvendes.

- Lige nu er det cirka kun 10 procent af alt det plast, som bliver produceret, som bliver genanvendt, siger underviser Troels N. Pedersen fra Den Jydske Håndværkerskole.

Men på den Jydske Håndværkerskole vil de gerne gøre et forsøg i den rigtige retning.

- Hver gang vi flytter ét gram fra det, der ikke bliver genanvendt, til noget, som kan genanvendes, så mener jeg, vi gør en forskel, siger Troels N. Pedersen.

En genanvendelig cykelsadel.

Kopholder til cyklen ud af plast

Der er da heller ikke det, som eleverne ikke kan lave ud af plastik. Ud af granuleret og genanvendt plastik har de lavet nye produkter af affaldsplast.

Det er blandt andet blevet til en cykelsadel af genbrugsplast.

- Vi vil indføre pant på dem, så du kan aflevere den igen og få rabat eller lignende. Så kværner vi det og genbruger det til et nyt cykelsæde, siger plastmagerelev Merle Bremer.

En cykel-kopholder ud af affaldsplast.

En anden idé er en plastik-kopholder til cyklen.

- Det er ikke noget, du ser så ofte. Det kunne være lidt mere fancy at have sin kop kaffe med ud at cykle, siger Mathias Vincent Gregersen, som er plastmagerelev på Den Jydske Håndværkerskole.

Det er ikke noget, du ser så ofte. Det kunne være lidt mere fancy at have sin kop kaffe med ud at cykle.
Mathias Vincent Gregersen, plastmagerelev.

Vil gerne gå forrest

Det er vigtigt, at de som branche- og fagfolk kommer til at gå forrest, når det kommer til plastik og miljø, mener de.

I stedet for at være en del af problemet, så bliver vi også en del af løsningen.
Troels N. Pedersen, underviser.

- I stedet for at være en del af problemet, så bliver vi også en del af løsningen, siger underviser Troels N. Pedersen fra Den Jydske Håndværkerskole.

Eleverne skal bruge den viden, de opbygger igennem uddannelsen og bruge den kreativt, når de kommer ud på den anden side og er færdiguddannet.

- Det har været grænseoverskridende, men også en utrolig lærerig oplevelse, fortæller Mathias Vincent Gregersen.

- Det har været super fedt. Det har været lærerigt. Vi har været inde og undersøge omkring genbrugsplast, og hvad der kunne svare sig – frem for det bare bliver smidt ud, siger Merle Bremer.

VIDEO: Stifteren af organisationen Plastic Change, som kæmper for at minimere plastik-spild, roser projektet på Den Jydske Håndværkerskole. Det er nemlig et skridt i den rigtige retning at genanvende plastik.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her