En vej opkaldt efter Chris Anker Sørensen?

Borgmesteren i Favrskov Kommune er ikke afvisende over for et forslag om at opkalde en vej efter den afdøde cykelrytter Chris Anker Sørensen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Chris Anker Sørensen døde på tragisk vis i en ulykke i Belgien 18. september i år. Han blev 37 år. Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

En vej opkaldt efter den afdøde cykelrytter og tv-kommentator Chris Anker Sørensen er en idé, som kommunens borgmester ikke er afvisende over for. 

- Der er der flere, der har spurgt om. Vi har fået to-tre henvendelser om det, siger borgmester i Favrskov Kommune Nils Borring (S) til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Det er bestemt noget, man kan have i baghovedet, siger borgmesteren. 

Et sted hvor det giver mening

Før man opkalder en vej efter en afdød person, skal der gå tre til fem år, lyder anbefalingen fra Indenrigsministeriet. Det mener borgmesteren er passende, før kommunen gør mere ved forslaget.

Ligeledes skal familien også ind over, hvis Favrskov Kommune på sigt vil gøre en eventuel vej til virkelighed.

- Det er klogt at lade tiden gå og finde et sted, hvor det giver mening, siger Nils Borring. 

Favrskov Kommune har fået flere henvendelser fra borgere om at opkalde en vej efter Chris Anker Sørensen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vil blive til en ny vej

Borgmesteren understreger, at der ikke er udsigt til at omdøbe hverken eksisterende veje eller kvarterer. 

Derimod vil Chris Anker Sørensen, som har sat Hammel på verdenskortet sammen med eksempelvis astrofysikeren Jens Martin Knudsen, i stedet komme på listen over mulige vejnavne i fremtiden. 

Chris Anker Sørensen, som blev født i Hammel i Favrskov Kommune, mistede livet på tragisk vis i en ulykke i Belgien 18. september i år. Han blev 37 år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her