Studiemiljø i top: Studerende har swimmingpool og biograf på skolen

På Den Jydske Håndværkerskole er faciliteterne i topklasse, og det gør da også en forskel for eleverne

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Kom på besøg på Den Jydske Håndværkerskole, og se de luksuriøse faciliteter.

Der mangler ikke noget på Den Jydske Håndværkerskole i Hadsten. Der er blandt andet swimmingpool, gamer-rum, biograf og bar.

En af eleverne på håndværkerskolen er Hans Kristoffer Hansen, der ikke havde de store forventninger til stedet.

- Inden jeg begyndte her, så havde jeg nok en del fordomme. Store biler og tatoveringer op ad armene, siger Hans Kristoffer Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Min fordom var, at der ikke var så stort engagement, men det blev hurtigt afkræftet, da jeg kom op på skolen og så, hvor ambitiøse folk er.
Hans Kristoffer Hansen, elev, Den Jydske Håndværkerskole

Men faciliteterne og stemningen var slet ikke, som han troede.

- Min fordom var, at der ikke var så stort engagement, men det blev hurtigt afkræftet, da jeg kom op på skolen og så, hvor ambitiøse folk er, siger Hans Kristoffer Hansen.

Gode faciliteter og forskellige uddannelser er også med til at skabe et særlig fællesskab, mener skolehjemsleder på Den Jydske Håndværkerskole, Simon Mikkelsen.

- Vi ser mange forskellige typer unge mennesker, som lige pludselig finder sammen og har nogle fællesskaber - også uden for skoletiden, siger Simon Mikkelsen.

Computerne står klar til at tage imod eleverne, når de har tid efter skole.

Undersøgelse: Studiemiljø betyder meget - for forældrene

Danske forældre går meget op i studiemiljøet på ungdomsuddannelserne, viser en undersøgelse fra YouGov lavet for forældreindsatsen Ditbarnsfremtid i maj 2018.

46 procent af forældrene til 14-21-årige tænker i meget høj grad eller i høj grad over studiemiljøet, når de skal rådgive deres børn om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge.

Lækre biografstole og et kæmpe lærred til at se film på. Sådan er faciliteterne på Den Jydske Håndværkerskole.

Men faciliteterne og studiemiljøet på Den Jydske Erhvervsskole er måske gået forældrenes næse forbi. I hvert fald svarer 29 procent af forældrene, at de tror, at det bedste studiemiljø findes på det almene gymnasium, mens det kun er 3 og 5 procent, der tror det er på erhvervsuddannelserne.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her