Villa i brand - forsøger at undgå spredning til nabohus

En villa brænder lørdag eftermiddag i Thorsø. Brandvæsnet forsøger at undgå, at branden spreder sig til et nabohus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En villa i Thorsø brænder lørdag eftermiddag. / Video: Øxenholt Foto

En villa i Thorsø vest for Hammel står lørdag middag i brand.

Det oplyser Johnny Damgård, operationschef ved Beredskab & Sikkerhed, der modtog alarmen klokken 12.12.

- Det er overtændt, siger operationschefen, som også oplyser, at to brandstationer allerede er involveret, og mandskab fra en tredje er nu også på vej for at forsøge at undgå, at branden spreder sig til et nabohus.

- De gør, hvad de kan for, at det ikke spreder sig, siger Johnny Damgård.

Ifølge hans oplysninger befandt et ældre ægtepar sig i huset, men ingen skal være kommet til skade ved branden.

Sådan så det ud, da brandvæsnet forsøgte at få kontrol med flammerne i Thorsø. Foto: Privatfoto

Da TV2 ØSTJYLLAND senere lørdag eftermiddag taler med operationschefen, oplyser han, at husets tag nu er faldet sammen.

Brandårsagen er endnu ikke undersøgt, men ilden er formentlig startet i stueetagen og så arbejdet sig op til tagkonstruktionen.

Der arbejdes i øjeblikket på, at værdigenstandene i husets kælderetage så vidt muligt bliver beskyttet.

- Der bliver jo hældt vand på fra oven, og så løber igennem dækket fra stueetagen til kælderen. Så vi har kaldt skadeservice derud for at kunne hjælpe med det, siger Johnny Damgård.

Beboer sigtet

Søndag oplyser Østjyllands Politi, at de har sigtet en kvinde i forbindelse med branden. Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Christian Riis, søndag formiddag.

Vagtchefen bekræfter, at der er tale om en kvindelig beboer i huset.

- Vi har sigtet en kvinde efter beredskabsloven. Det var den kvinde, der blev kørt af sted til behandling for mindre skader, siger Christian Riis og uddyber, hvorfor kvinden er sigtet efter beredskabsloven.

- Det vil sige, at man har opført sig uhensigtsmæssigt, når man i dette tilfælde tænder op i brændeovnen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her