AGF-træner savner kynisme efter nyt pointtab

Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix
/

For tredje kamp i træk smed AGF point mod slutningen af kampen, da Sønderjyske lørdag med en sen overtidsscoring vandt 2-1 i Aarhus.

De to hold leverede ellers en jævnbyrdig kamp, hvor ingen af holdene kunne have været utilfreds med et enkelt point.

Resultatet betyder, at AGF er nummer 11 i Alka Superligaen og endnu ikke har vundet i 2017.

Sønderjyske rykker op på femtepladsen i tabellen, og holdet skal i de sidste to runder kæmpe for at komme i top-6, der giver adgang til mesterskabsslutspillet.

Også i de to foregående kampe havde AGF smidt point sent i kampen.

Både mod AaB og Viborg kunne forsvaret ikke stå imod i slutminutterne, og efter lørdagens nederlag på hjemmebane mod Sønderjyske savner AGF-træner Glen Riddersholm mere kynisme i forsvaret.

Ikke skarpe nok
- Vi må konstatere, at vi ikke er skarpe nok i vores forsvarsspil for tiden. Vi får ikke clearet og markeret ordentligt, og det koster. Vi tillader for lette og for mange mål, siger Glen Riddersholm.

AGF lignede ellers det bedste bud på en vinder, da holdet jagtede sejren i slutminutterne.

  Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Presset mundede dog ikke ud i en scoring, og i stedet kunne Sønderjyske slå kontra, hvor Mikkel Hedegaard fik sparket bolden over stregen og sendte tre point til Sønderjyske.

En sen scoring der må have vækket deja-vu for de fleste AGF-fans, der endnu en gang kunne se deres hold smide point i slutningen af kampen.

De sene scoringer har også understreget, hvad der er i fokus på træningsanlægget hos AGF for tiden.

- Vi arbejder med standardsituationerne og positionering i forsvaret på træningsbanen til daglig.

- Vi må arbejde på at lukke den her kamp ned mentalt for at blive klar til næste kamp mod Randers, siger Glen Riddersholm.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her