Amini glad for sin start i AGF: Kommer mere med fremad

Modsat tiden i Randers FC er Mustafa Amini begyndt at score mål, og han oplever selv en forskel i tilgangen til spillet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Inden denne sæson skiftede Mustafa Amini fra Randers FC til ærkerivalerne fra AGF. I det kronjyske blev han kritiseret for at score for få mål, men i Aarhus er han blevet mere målfarlig. Selv er han da også godt tilfreds med skiftet og den første tid hos De Hviie.

- Det har været en god start for mig. Jeg har spillet i alle 12 kampe og bidraget med mål og assists. Både jeg og holdet skal dog præstere bedre, og det arbejder vi for, siger Mustafa Amini til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Amini har indtil videre nettet tre gange, og er delt topscorer hos AGF. Han har selv et godt bud på, hvorfor han pludselig har fået gang i målscoringen.

Er skuffet over bænkplads
- Jeg er i en anderledes klub med en anden formation, og her har jeg mere mulighed for at komme med fremad. Det var ikke muligt på samme måde i Randers, forklarer spilleren.

De seneste tre kampe er Mustafa Amini startet på bænken for det aarhusianske Superligamandskab, og selvom han er glad for at være en del af holdet, så vil han da gerne snart være med i startopstillingen igen.

- Alle er skuffede, når de sidder på bænken, men konkurrence er også godt, lyder det fra Amini.

Du kan se hele interviewet med ham øverst på siden.  

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her