Dakkedak-drenge med millioner af afspilninger: Synger om håndjob og punani

To østjyske drenge har stor succes med deres vilde sangtekster om pik og patter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
I en ny serie på Youtube følger TV2 ØSTJYLLAND blandt andet to unge mænd, der laver dakkedak-musik. Foto: De To Musketerer

"Buk dig, vis røv, jeg klasker. Punani på det gulv den vasker."

Det er ikke klassisk poesi, der bliver skrevet på drengeværelset hos Slaske og Bager. Det er mere ord som cockblocker, hæmoride og pølser, der fylder i de to unge mænds sangtekster.

Og det er tilsyneladende noget, de unge vil have. Det såkaldte 'dakkedak-musik'. De To Musketerer, som de kalder sig selv, har mere end ni millioner afspilninger på deres sange på musiktjenesten Spotify.

Dakkedak-drengene Slasker og Bager, hvis virkelige navne er Anders og Chris, laver selv deres beats på værelset i Horsens, og de skriver også selv teksterne, der nok ikke kan betegnes som stuerene.

- Vi skal gerne være sikre på, at det er en catchy titel, siger Slaske, når han bliver spurgt til, hvordan man laver et fedt dakkedak-nummer.

Det har blandt andet resulteret i titler som 'Pikken i min pige', 'Hånder' og 'Dum Dreng'.

TV2 ØSTJYLLAND har blandt andet fulgt de to drenge i en ny serie om dakkedak. Her får man et indblik i dakkedak-musikken bliver til, og hvordan man reagere, når mormor kommer forbi, mens man synger om analsex.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her