Kasper slog hovedet - stor forskel på kommunernes behandling
Hjernerystelser kan ramme alle, men hvor god en behandling, man får, når skaden er sket, afhænger af, hvilken kommune man bor i.
- Det er den 2. januar 2017. Jeg glider i badet og slår baghovedet ind i væggen. Det var ikke bare et lille slag, det var nok til, at der var et eller andet, der skete. Jeg fik konstateret en hjernerystelse.
Den dag vendte op og ned på Kasper Lindkær Krogslunds liv. Konstant hovedpine og træthed kostede ham jobbet som VVS-mand, og det påvirker ham stadig dagligt.
Læs også:
- Det har kostet mig et arbejdsliv som førhen hed 4050 timer om ugen. For at være sikker på, at jeg kan klare resten af dagen i dag, så hedder det en hovedpinepille nu, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Men selvom han stadig er meget påvirket, er han i dag tilbage på arbejdsmarkedet. Og det er takket være et skræddersyet forløb i Horsens Kommune.
Når jeg er færdig her i dag, så skal jeg hjem og sove.
Kommunen startede for godt halvandet år siden et pilotprojekt i samarbejde Arbejde og Specialundervisning for Voksne – også kaldet ASV Horsens – hvor folk i Kasper Lindkær Krogslunds situation kan mødes og udveksle erfaringer.
- Når de her borgere mødes, bliver de rigtig glade for at møde andre, der har været i en lignende situation – eller stadig er i en lignende situation, siger Line Skovbjerg, der er konsulent hos ASV Horsens.
Og selvom møderne ikke indebærer hverken lægevidenskabelige piller eller medicinsk behandling, så er det altså noget, der hjælper.
- Det er det at sidde sammen med andre, der har de samme udfordringer, hvor man ikke behøver at sidde og skulle forklare, hvorfor man har det, som man har det, fordi det ved dem, man sidder sammen med, siger Kasper Lindkær Krogslund til TV2 ØSTJYLLAND.
Forskellig behandling i kommunerne
Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig efter kort tid - men 10-15 procent har fortsat mén efter et år.
- Det er forskelligt i kommunerne, hvad de har at gøre med af ressourcer. Både af økonomiske ressourcer og faglige ressourcer, og hvad det overhovedet er for nogle forløb, de har, siger Sabina Clausen, der er næstformand i Hjernerystelsesforeningen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge Hjernerystelsesforeningen er der altså stor forskel på, hvordan kommunerne tager hånd om borgere med hjernerystelse.
Derfor ser foreningen positivt på modellen fra Horsens, for det kan hjælpe at blive en del af en sammenhæng, hvor man kender til hinandens udfordringer.
- Jeg kan jo se, at jeg ikke er den eneste, der sidder med det her. Og kan jeg komme med et eller andet, som de andre kan bruge, så kan det også være, at det kan komme med noget, som jeg kan bruge, siger Kasper Lindkær Krogslund.
Kommunen har i samarbejde med ASV Horsens indtil nu haft 18 borgere med hjernerystelser igennem forløbet.
Flere af dem har fået et arbejde, hvor de selv kan tilpasse arbejdslivet, så de ikke bliver overbelastet.
- Mit højre øje især begynder at være lidt mere sammenklappet. Jeg bliver lidt mere langsom i talen, og det går ikke så hurtigt, det hele. Jeg fumler mere i ordene. Når jeg er færdig her i dag, så skal jeg hjem og sove. Og det bliver nok en god, lang lur i dag, siger Kasper Lindkær Krogslund.
