Kendt sangerinde sælger ud af garderoben i genbrugsbutik

Genbrugsbutik i Horsens får besøg af en særlig gæst den 13. februar. Hun har kjoler med, der sættes til salg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hilda Heick sælger ud af garderoben i Horsens i februar. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis du er vant til at komme i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik på Sønderbrogade i Horsens, vil du den 13. februar undre dig over sælgeren bag disken. For det er ikke en af de sædvanlige.

Andre vil nok også undre sig, for ekspedienten er den kendte sangerinde med mange dansktop-hits bag sig, Hilda Heick.

Hun giver lidt ekstra til butikken, og jeg håber på, at vi omsætter for mindst 5.000 kr. på dagen.
Alf Jensen, daglig leder, Folkekirkens Nødhjælp 

Ud over at give kunderne en særlig betjening mellem kl. 12-15, har hun også kjoler med fra garderoben, som hun sælger ud af.

- Det glæder mig, at jeg kan være med til at sætte fokus på vigtigheden af genbrug, og at Folkekirkens Nødhjælps butikker oplever så stor fremgang i disse år. Jeg har valgt at tage et par kjoler med, som jeg selv er vokset fra, siger Hilda Heick i en pressemeddelelse.

Hilda Heick kommer fra en af landets mest kendte musik-familier med både ægtemanden Keld og datteren Annette Heick som de andre musikalske medlemmer.  Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Går efter at sælge for 5.000 kr.

Horsens-butikken har vundet besøget i en konkurrence mellem organisationens 116 forretninger landet over.

I uge 48 omsatte butikken på Sønderbrogade for tre gange så meget som en almindelig uge. Præmien var et besøg fra ambassadøren Hilda Heick.

- Vi gik efter at vinde hende, så det har jeg det godt med. Hun giver lidt ekstra til butikken, og jeg håber på, at vi omsætter for mindst 5.000 kr. på dagen, siger daglig leder af butikken, Alf Jensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han ved endnu ikke, hvilke kjoler sangerinden har med til salg i genbrugsbutikken.

Omtale efter en svær periode

- Under alle omstændigheder tror jeg, at der bliver fyldt. Mange kommer sikkert bare for at se giraffen, men det er fint, siger lederen og fortsætter:

- Vi får omtale, og efter en svær periode med en vejlukning og lukning af en nærliggende Rema-butik er vi ved at vende tingene.

VIDEO: I Østbirk har sognepræst Lone Buhl Pedersen fundet på at indsamle og videregive brugt konfirmationstøj, og det er virkelig noget, der hitter. Indslaget er fra den 7. januar.

Alf Jensen tror og håber på, at kendisbesøget giver butikken et ekstra boost.

Ud over muligheden for at møde Hilda Heick og købe hendes kjoler, disker lederen og de ansatte også op med kaffe og kage.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her