De blev de store tabere i Aarhus

Flere af byrådets mest rutinerede politikere blev ikke genvalgt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hans Skou (t.v.), Ango Winther (i.m.) og Steen Bording Andersen (t.h.) blev ikke genvalgt til Aarhus Byråd efter mange års tjeneste.

Der var i alt 10 politikere, der ikke blev genvalgt til Aarhus Byråd.

Især Venstre og Socialdemokratiet har haft stor udskiftning med henholdsvis fire og tre politikere, der ikke fortsætter i byrådet.

De blev ikke genvalgt

Almaz Mengesha (V)
Hans Skou (V)
Heidi Bank (V)
Louise Louring (V)
Ali Nuur (S)
Michael Krogh Hansen (S)
Steen Bording Andersen (S)
Ango Winther (K) - skiftede i sidste periode fra Socialdemokraterne til Konservative.
Dorthe Borgkvist (H) - skiftede i sidste periode fra Socialdemokraterne til Liste Trivsel, Velfærd og Reel Borgerinddragelse.
Viggo Jonasen (EL)

Hans Skou (V) er en af de mest rutinerede politikere i det siddende byråd, og han har af tre omgange været en del af Aarhus Byråd, kontinuerligt siden 2014. Denne gang blev han dog ikke genvalgt.

- Med en god reference fra sportens verden kan man sige, at når man ikke leverer eller præsterer, bliver man skiftet ud, og sådan ser jeg det her. Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg ikke er blevet valgt, men jeg respekterer, at der er nogen, der har leveret bedre, end jeg, siger Hans Skou torsdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Skudsmål på det leverede

Det er kernen i demokratiet, at vælgerne bestemmer, og sådan må det være, siger Venstremanden. 

- Jeg tager det ikke som sådan personligt, men som et skudsmål på det, jeg har leveret, og jeg har den største respekt for demokratiet og den måde, vi har skruet det danske samfund sammen. Så jeg er ikke bitter eller noget som helst. Jeg er ked af det, men tænker også, at livet går videre, siger Hans Skou.

Om han stiller op igen om fire år er alt for tidligt at svare på, men blå er han uanset hvad understreger han.

- Jeg meldte mig ind i 1974, dengang statsministeren hed Hartling, så derfor tror jeg, og det må ikke misforstås, at jeg har blåt blod i årerne. Nu vil jeg sunde mig, og så har jeg også ting, der har ligget lidt i dvale. Et fuldtidsjob for eksempel, siger Hans Skou, som er investeringsrådgiver for private i Nordea.

- Jeg havde advaret min chef og mine kollegaer om, at hvis jeg ikke blev valgt, ville det gå ud over dem, siger Hans Skou med let latter i stemmen.

Han understreger dog, at han først har noget, der skal afsluttes i byrådet.

- Nu skal jeg lige gøre det ordentligt færdigt. Det er først den 31. december, at byrådsperioden udløber.

Ovenpå kommunalvalget må en håndfuld af veteranerne i østjysk kommunalpolitik sige farvel, fordi stemmerne ikke rakte. Det gælder for blandt andre Ango Winther, der efter 28 år i Aarhus Byråd nu er ude.

To herrer med samlet 44 års erfaring

Den længst siddende politiker, der ikke blev genvalgt, er Ango Winther, der har været en del af Aarhus Byråd siden 1994.

Derudover er Steen Bording Andersen heller ikke blevet genvalgt. Han har været en del af byrådet siden 2006 og har blandt andet været formand for kulturudvalget og næstformand for teknisk udvalg i den seneste valgperiode.

Vi har forsøgt at få kommentarer fra de to. Det har ikke været muligt at få fat på Ango Winther, mens Steen Bording Andersen ikke har ønsket at udtale sig. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her