Undgå køer: Sådan brevstemmer du

Coronasmitten stiger på landsplan og derfor anbefaler Kommunernes Landsforening nu, at man brevstemmer til kommunalvalget. Men hvor og hvordan gøres det?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Du kan brevstemme indtil fredag den 12. november klokken 16.

Coronasmitten stiger på landsplan, hvor smittetallet den seneste tid har ligget på over 2000 smittetilfælde om dagen. 

Derfor anbefaler Kommunernes Landsforening nu, at man brevstemmer til kommunal- og regionsvalget i stedet for at møde op og stemme på selve valgdagen den 16. november. 

Ved at brevstemme kan man være heldig at undgå de køer, der kan danne sig på valgdagen, og derfor får du her et overblik over hvordan og hvor, du brevstemmer.

Sådan brevstemmer du

Hvad skal jeg medbringe?
Du skal medbringe legitimation, eksempelvis i form af et sygesikringsbevis, et pas eller et kørekort. Du behøver ikke at have modtaget et valgkort, for at kunne brevstemme. 

Hvor kan jeg brevstemme?
Du kan brevstemme på alle borgerservicecentre.

I nogle kommuner er det også muligt at afgive sin brevstemme på biblioteker. Se oversigt over brevstemmesteder nederst i artiklen. 

Hvornår er deadline?
Du kan brevstemme fra tirsdag den 5. november til fredag den 12. november klokken 16.

Hvad gør jeg, hvis jeg bor på plejehjem?
Der vil her komme nogen ud på din institution modtage din brevstemme. 

Hvad gør jeg, hvis jeg er indlagt på et hospital?
Her vil personalet på hospitalet eller sygehuset hjælpe dig med at brevstemme. 

Hvad gør jeg, hvis jeg er i udlandet? 
Du skal her henvende dig til den danske ambassade eller et dansk konsulat i det land, du befinder dig i. 

Hvad gør jeg, hvis jeg fortryder min stemme?

Du kan godt stemme igen, hvis du fortryder den brevstemme, du har afgivet. Du skal her blot brevstemme igen inden deadline den 12. november. Det er den seneste stemme, du har afgivet, der tæller. 

Her kan du brevstemme i din kommune

Odder Kommune:

  • Borgerservice
  • Odder Bibliotek

    Horsens Kommune:
  • Borgerservice
  • Horsens Bibliotek
  • Brædstrup Bibliotek


Skanderborg Kommune:

  • Borgerservice
  • Skanderborg Bibliotek
  • Galten Bibliotek
  • Hørning Bibliotek
  • Ry Bibliotek


Aarhus Kommune:

  • Borgerservice
  • Åby Bibliotek
  • Viby Bibliotek
  • Risskov Bibliotek
  • Højbjerg Bibliotek
  • Hasle Bibliotek


Favrskov Kommune:

  • Borgerservice
  • Hadsten Bibliotek
  • Hammel Bibliotek
  • Hinnerup Bibliotek
  • Ulstrup Bibliotek


Randers Kommune:

  • Borgerservice
  • Randers Bibliotek
  • Bogbussen


Norddjurs Kommune:

  • Grenaa Rådhus
  • Ørsted Bibliotek 
  • Auning Bibliotek


Syddjurs Kommune:

  • Borgerservice
  • Hornslet Bibliotek
  • Rønde Bibliotek
  • Kolind Bibliotek


Silkeborg Kommune:

  • Borgerservice


Samsø Kommune:

  • Borgerservice

Du kan finde åbningstider på dit lokale borgerservicecenter og bibliotek på de respektive hjemmesider.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her