Unge: Kommunen har stjålet vores ungdomshus
Der er ikke længere plads til det skæve mindretal i kommunen. Sådan lyder det fra en gruppe unge i Horsens, der vil have deres ungdomshus tilbage.
Forestil dig et sted, der samler alle de unge, der vil male uden for stregerne. Et sted, der griber de unge, der ellers ville falde. Et sted, der holder unge ude af kriminalitet, ensomhed og stoffer – og i stedet får dem til at tage en uddannelse.
Det har gjort os til dem, vi er nu.
- Det har reddet mit liv, siger 32-årige Isabella Jørgensen.
Sådan et sted har de ifølge Isabella Jørgensen og flere unge haft i Horsens. Men de mener, at de har mistet det.
1, 2, 3 – fra dialog til tyveri
Et gement tyveri.
Sådan beskriver de unge i Horsens dét, der er sket med deres musiske ungdomshus, Det Gule Pakhus.
- Vi føler os smidt ud af vores eget hus, siger 24-årige Cecilie Hein Jano.
Og tyven? Det mener de unge er Horsens Kommune, der ifølge de unge, i en fusion af ungdomshuset og et lokalt spillested har tabt ungdomshusets sjæl på gulvet.
- Det er ligesom at komme hjem til et indbrud og så siger de bare; ’det er vores hus nu’, siger 21-årige Xenoxeniux Lance Gardenville.
Børn med voksenproblemer
Det er efter sigende de fleste fra ungdomshuset, der er utilfredse med sammenlægningen. Og da TV2 ØSTJYLLAND stævner dem med et par timers varsel, dukker der også omtrent 15 unge op – alle for at dele savnet af Det Gule Pakhus, der har ændret deres liv.
- Det har gjort os til dem, vi er nu, siger 24-årige Cecilie Hein Jano.
For den nu 32-årige Isabella Jørgensen begyndte ungdomslivet med voksne problemer:
- Alkohol. En familie med alkoholproblemer, fortæller hun.
Hun flakkede rundt og havde svært ved at holde sig på den rette livsbane, indtil hun fandt et hjem uden for hjemmet.
- Jeg havde nok ikke fået en uddannelse, hvis det ikke var for Det Gule Pakhus, siger Isabella Jørgensen.
- Det har sørget for, at jeg ikke kom ud på en kriminel bane med småtyverier.
Småtyverier lagt på hylden
Niels Kasule fortæller, at Det Gule Pakhus gav ham mulighed for at udskifte det selskab, han befandt sig i.
- Det har sørget for, at jeg ikke kom ud på en kriminel bane med småtyverier, fortæller han.
Og sådan rummer Det Gule Pakhus talrige livsskæbner.
Outsider fandt fællesskab
Stoffer. Det var, hvad 21-årige Xenoxeniux Lance Gardenville tyede til.
- Jeg kunne ikke finde et sted, hvor jeg kunne holde base. Jeg følte mig ikke hjemme nogen steder. Jeg har altid været en outsider, siger han.
Han var en ’søgende’ ung, der befandt sig i en røgsky.
- Jeg kendte så mange dårlige typer i hele Jylland, så jeg ved ikke, hvor jeg ville have endt. Jeg havde nok endt med noget gadesælgeri og bare være ’pissed’ på alt. Men jeg var på jagt efter nogle elementer, der kunne hjælpe mig på sporet, fortæller Xenoxeniux Lance Gardenville.
I 2017 fandt han sit fællesskab i Det Gule Pakhus. Men nu føler han, at han endnu engang har mistet det.
’Hva’ fuck din baggrund er’
Det Gule Pakhus var et ungdomshus uden ledelse, hvor de unge kom forbi for at spille musik eller bare hænge ud.
- Hvad fuck, din baggrund er, så var det var et fristed, siger Xenoxeniux Lance Gardenville.
Alt var brugerstyret i huset, og derfor har også været en stor omvæltning for brugerne, da Det Gule Pakhus i september blev lagt sammen med spillestedet Kulisselageret og blev til en selvejende institution.
Sådan én skal nemlig have en ledelse, og det er et af de unges helt store kritikpunkter.
Kvalt af en fiks idé?
De unge bakkede ellers op om en sammenlægning, da det blev besluttet i 2019 af et politisk flertal i byrådet. De regnede nemlig med nemmere at kunne tiltrække flere frivillige ved en sammenlægning, og spillestedet Kulisselageret manglede kvadratmeter.
- Vi kæmpede for, at pakhusets DNA stadig skulle være til stede, siger Cecilie Hein Jano, der har repræsenteret Det Gule Pakhus til dialogmøder med kommunen.
Men det gik ikke, som de håbede.
’Der er ikke noget tilbage’
Det nye kulturhus med tilhørende café er blevet døbt Platform K og har hjemme på grunden for Det Gule Pakhus. Men ifølge de unges kritik har stedet mistet sin sjæl.
- Det er ubehageligt at være dernede. Der er ikke noget tilbage, siger Cecilie Hein Jano.
De unge mener, det er vanskeligt og dyrt at benytte huset.
- Det er ikke brugerstyret, jeg har ikke råd til at være dernede, og jeg føler mig ikke hjemme, siger Tanja Semine Sørensen.
Platform K’s ledelse afviser kritikken og oplyser, at 172 personer har en nøglebrik og dermed egen adgang.
Prisen for leje af et øvelokale i en time er 20,- kroner. Og selvom de fleste koncerter koster penge, er der gratis koncert hver torsdag.
Men det er ikke godt nok ifølge gruppen af unge.
- Jeg har ikke været dernede siden åbningen, siger Cecilie Hein Jano.
Politiker: - Et hus for alle
- Det er et hus for alle, og ikke kun for nogen.
Sådan siger Jakob Bille fra Liberal Alliance, der er formand for kultur- og civilsamfundsudvalget i Horsens Kommune.
Han er uforstående over for de unges hårde kritik og understreger, at Det Gule Pakhus kan fortsætte under Platform K, men Platform K er som selvejende institution lovmæssigt forpligtet til at have en ledelse.
Læs også:
Ifølge ham har det nye kulturhus en bredere målgruppe, men der er bestemt plads til brugerne af Det Gule Pakhus.
- Vi er midt i dialogfasen lige nu, og vi er slet ikke færdige, siger Jakob Bille.
- Jeg er ked af, at hvis mine børn - ligesom jeg – kommer til at føle, at de ikke passer ind, og så er der ikke længere et åndehul.
Kan du følge de unge, der siger, at de har brug for noget særligt, fordi de ikke føler sig som alle mulige andre?
- Der er jo også plads til, at man har brug for noget særligt her. Det kommer helt an på, hvad det særlige er, og det er jo dét, dialogen går på.
Unge vil have pakhuset tilbage
Men de unge har mistet troen på, at det ender godt med dialogen. De vil have det hele gjort om.
- Vi synes, Kulisselageret og Det Gule Pakhus skal være to selvstændige enheder, siger Emilie Katrine Hougaard Hillebro, der repræsenterer Det Gule Pakhus.
Men det kommer ifølge udvalgsformanden ikke til at ske:
- Vi kommer ikke til at skille dem ad, siger udvalgsformand Jakob Bille.
Så selvom dialogmøder mellem de unge og kommunen fortsætter, mener de unge allerede at have tabt. Og 32-årige Isabella Jørgensen frygter, hvad det kommer til at betyde for næste generation.
- Jeg er ked af, at hvis mine børn - ligesom jeg – kommer til at føle, at de ikke passer ind, og så er der ikke længere et åndehul.
