Randers Byråd udsætter kamp om Hal 4 til efter valget

Mandag aften stemte et flertal i Randers byråd for at udskyde Hal 4 til efter valget

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Illustration af hvordan Hal 4 vil se ud Foto: Randers Kommune

Hal 4 har længe været et af varmt emne i Randers. Mandag aften blev projektet udskudt til efter kommunalvalget.

Projektet har længe været et krav for Venstre og Dansk Folkeparti i forhandlingerne om budgettet for 2017, men herligheden hænger i en tynd tråd.

Det er en stor sejr for demokratiet. 
Kasper Fuhr Christensen, byrådsmedlem for Velfærdslisten

Modstanderne kalder Hal 4 for et prestigeprojekt og mener ikke, at der er behov for en ny dyr hal, som ifølge beregninger kan løbe op i 130 millioner kroner.

En sejr for demokratiet

Da partierne mødte op til byrådsmøde mandag aften var der det smalleste mulige flertal - 16 mod 15 – for det storstilede byggeri.

Venstre og Dansk Folkepartis flertal bristede dog til byrådsmødet, da den socialdemokratiske afhopper Ole Skiffard var forhindret i at komme, og der dermed den socialdemokratiske vikar Karen Lagoni kom i stedet.

På dagsordenen var der et forslag fra Velfærdslisten om at udskyde Hal 4 til efter valget.

Efter en socialdemokratisk timeout på ca. 10 minutter vedtog 16 byrådsmedlemmer Velfærdslistens forslag om at udskyde beslutningen om Hal 4 til efter valget.

- Det er en stor sejr for demokratiet. Venstre og Dansk Folkeparti har forsøgt at gennemtvinge Hal 4 med et falsk flertal, som de aldrig har været i nærheden af at få af vælgerne, siger byrådsmedlem for Velfærdslisten Kasper Fuhr Christensen.

Socialdemokraterne, Konservative, SF, Beboerlisten, Radikale Venstre og Velfærdslisten stemte for.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her