Konfirmand: - Det er noget pjat, at vi bliver voksne

Deres forældre trådte ind i de voksnes rækker, da de blev konfirmeret, men det gør de ikke selv, mener kommende konfirmander

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Vi er ikke lige så voksne, som vores forældre var, da de blev konfirmeret, mener kommende konfirmander. Her viser Liv Klavsen et billede af sin mor på hendes konfirmationsdag.

Udsagnet 'at træde ind i de voksnes rækker' bliver brugt flittigt omkring konfirmationstiden, men kommende konfirmander fra Østbirk mener, at det er noget pjat.

- Man er jo ikke færdigudviklet, når man er 13-14 år gammel, siger Liv Klavsen.

På præstegården i Østbirk stimler byens 7. klasser hver onsdag sammen til konfirmationsforberedelse. Om et par måneder er det deres tur til at sige ja til Gud.

De gejler det helt vildt op, men jeg synes ikke, at man tænker sådan over det.
Caroline Ørbeck Olesen

Men de kommende konfirmander tror ikke, at særlig meget kommer til at ændre sig.

- Ens forældre siger: 'Nå, nu kommer du snart ind i de voksnes rækker, og nu skal du til at tage ansvar for dig selv.' De gejler det helt vildt op, men jeg synes ikke, at man tænker sådan over det, siger Caroline Ørbeck Olesen.

- Det er noget pjat, at man bliver voksen, når man bliver konfirmeret. Det er bare en stor dag, siger Thea Damborg.

De fire kommende konfirmander er enige om, at de ikke føler sig voksne, selvom de snart skal konfirmeres.

Konfirmander: Forældrene så mere voksne ud

Til den seneste konfirmandundervisning havde eleverne et billede med af deres forældre på forældrenes konfirmationsdag.

Billederne gav anledning til både fnis og latter over den anderledes mode, men også forundring over, at forældrene ifølge konfirmanderne virkede mere voksne dengang.

Jeg er 14, og jeg ligner en på 14. Min mor var vel også 13-14 år, men hun ser meget ældre ud.
Thea Damborg

- Jeg er 14, og jeg ligner en på 14 år. Min mor var vel også 13-14 år, men hun ser meget ældre ud, siger Thea Damborg og fortsætter:

- Jeg tror faktisk bare, at det har noget med gamle dage at gøre. Der var man lidt anderledes, og man så anderledes på børn. Der havde man mere travlt med, at ens børn blev voksne, så man ikke havde de penge at bruge.

Ifølge Thea Damborg er hendes mors konfirmationsoutfit med til at gøre, at hun ser meget mere voksen ud, end hun selv føler sig kort før sin konfirmation.

Tiden har påvirket voksenfølelsen

Selvom det ikke er mere end 20-30 år siden, at konfirmandernes forældre blev konfirmeret, mener de unge, at tiden er skyld i, at deres forældre virkede mere voksne dengang.

- Dengang havde man flere pligter med at skulle sætte vask over, støvsuge, og der skulle være styr på alt. Det tror jeg har gjort, at de følte sig meget mere voksne, og at de var klar til at komme ud i voksenlivet, siger Caroline Ørbeck Olesen.

Caroline Ørbeck Olesen viser klassekammeraterne billeder, fra da hendes forældre blev konfirmeret.

Ifølge Stefan Rye Jørgensen kan han se meget af sig selv i konfirmationsportrættet af sin far, men ligesom Caroline Ørbeck Olesen mener han, at udviklingen har gjort, at man i dag er mindre voksen end dengang.

- Hvis jeg for eksempel skal købe noget tøj idag, så spørger jeg: 'Må jeg få nogle penge af dig?'. Det kunne man ikke dengang. Så sagde forældrene bare: 'Du kan gå ud og tjene nogle penge', siger Stefan Rye Jørgensen.

Stefan Rye Jørgensen med et billede af sin far fra da han blev konfirmeret.

Ekspert: De unge tager fejl

Søren Østergaard har igennem en årrække beskæftiget sig med temaer inden for ungdomskultur med særligt fokus på blandt andet unge, tro og kirke.

Det der med at træde ind i de voksnes rækker, det er en sandhed med modifikationer
Søren Østergaard

Til daglig er han leder af Center for Ungdomsstudier, og ifølge ham tager de unge fejl, når de siger, at forældrene ser ud og opførte sig mere voksent, da de blev konfirmeret.

- Når man spørger deres forældre, vil de helt sikkert sige, at deres børn ser meget ældre ud, end de selv gjorde, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- De unge har ingen forståelse for, hvad det ville sige at være ung i 1980.

Til gengæld giver han de kommende konfirmander ret i, at udtrykket 'at træde ind i de voksnes rækker' ikke er dækkende for nutidens konfirmander.

- Der er ikke antydning af det. Reelt bliver de først selvforsørgende i slutningen af tyverne, og det har noget at gøre med vores uddannelsesmønster. Det der med at træde ind i de voksnes rækker, det er en sandhed med modifikationer.

Ifølge Søren Østergaard levede de kommende konfirmanders forældre og den generation et vildere ungdomsliv end de kommende konfirmander gør idag.

Konfirmation er en dyr fornøjelse

Antallet af unge, der bliver konfirmeret, har i flere år ligget stabilt omkring de 70 procent. Ifølge tal, som Nordea har indsamlet via Gallup, koster en konfirmation i gennemsnit 19.425 kroner.

En konfirmation kan altså være en dyr fornøjelse og for at lette budgettet for østjyske familier og støtte op om trenden med genbrugstøj, har TV2 ØSTJYLLAND oprettet webshoppen konfirmandshop.dk, hvor man både kan donere sit brugte konfirmationstøj og som kommende konfirmand få et gratis outfit til den store dag.

Tilbuddet gælder både piger og drenge, og webshoppen holder åbent frem til sidst i maj.

I denne video forholder kommende konfirmander fra Lisbjergskolen sig til konfirmation. Blandt andet hvor meget det helt rette konfirmationsoutfit betyder.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her