Bil rammer letbane i færdselsuheld

En bil er tirsdag eftermiddag kørt ind i et letbanetog i Aarhus N. Togdriften er indstillet nord for Aarhus Universitetshospital.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ingen personer kom til skade i uheldet, men både bil og letbane er beskadiget. Foto: Øxenholt Foto

Letbanedriften er genoptaget

Østjyllands Politi oplyser, at letbanedriften igen er genoptaget i Aarhus N.

Letbanen var tirsdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld, da en bil i et venstresving kørte ind i letbanetoget i krydset Skejbybakken og Paludan-Müllers Vej.

Ingen personer kom til skade i uheldet, men både bil og letbane er beskadiget:

- Bilen drejer til venstre og kører ind i siden på letbanen, og rammer det forreste vognsæt. Dørene skal nu udskiftes, siger Peter Tholstrup, vagtchef hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

Bilen drejer til venstre og kører ind i siden på letbanen, og rammer det forreste vognsæt. Dørene skal nu udskiftes.
Peter Tholstrup, vagtchef hos Østjyllands Politi

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 15.45 og har haft en patrulje på stedet.

Krydset har været afspærret, men den almindelige færdsel kører nu igen. Letbanedriften har ligeledes været indstillet mellem Universitetshospitalet og Lisbjergskolen, samt mellem Universitetshospitalet og Lystrup, men kører nu igen i følge Østjyllands Politi.

Letbanedriften er indstillet mellem Universitetshospitalet og Lisbjergskolen, samt mellem Universitetshospitalet og Lystrup. Foto: Øxenholt Foto

- Vi har lige folk på stedet. Keolis har sendt en sikkerhedsvagt, der tager sig af føreren og passagerne, og så har Aarhus Letbane sendt en undersøgelsesvagt, som har ansvaret for at få toget væk, når der gives tilladelse til det, siger Michael Borre, direktør hos Aarhus Letbane, til TV2 ØSTJYLLAND.

Du kan holde dig opdateret om letbanens drift på Midttrafik.dk.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her