Letbanen kører igen: Lastbilchauffør rykkede køreledning over

En køreledning blev tidligere i dag rykket ned over letbaneskinnerne ved Skødstrup nord for Aarhus. Driften er igen normal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Her på billedet kan man se, at en køreledning er revet over. Foto: Øxenholt Foto

Driften på Letbanen er genoptaget i fuldt omfang.

Opdateret 17:30: Den nye køreledning er hængt op. Ifølge Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, er der igen normal letbanedrift.

Letbanen i Aarhus har mandag været præget af flere forsinkelser og aflysninger.

Det skete, efter en køreledning tirsdag formiddag blev rykket ned ved Skødstrup station nord for Aarhus.

Det oplyste Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLAND.

- Vi får en anmeldelse klokken 10.54 om, at en lastbil har ramt køreledninger på banelegemet ved Stationsvangen i Skødstrup, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Janni Lundager til TV2 ØSTJYLLAND.

Efterfølgende blev strømmen til køreledningerne slukket på stedet.

- Det fremgår endnu ikke, om der er nogen tilskadekomne, siger Janni Lundager.

Det betyder også, at flere afgange med Letbanen i dag har været aflyst, og der har været store forsinkelser hele dagen. Det oplyser Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, til TV2 ØSTJYLLAND.

En lastbil har revet mindst to køreledninger over ved Skødstrup Station. Foto: Øxenholt Foto

Køreledningerne er nu repareret, og driften er igen normal.

Det er her ved Skødstrup Station, en køreledning er revet over og stopper letbanetrafikken. Foto: Google Maps

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her