Borgmester om 112-problem: Ikke godt nok
Norddjurs-borgmester Jan Petersen (S) vil have løst problemet med den dårlige mobildækning
Visse steder i Norddjurs og Syddjurs Kommune er mobildækningen så dårlig, at man ikke kan komme igennem til alarmcentralen
Det viste en test som TV 2 | ØSTJYLLAND har foretaget. En test, der var godkendt af Østjyllands Politi.
Jan Petersen (S), der er borgmester i Norddjurs Kommune, vil gerne det problem til livs.
- Det er ikke godt nok. Jeg er ikke ubekendt med problemet, og jeg har også oplevet steder, hvor man ikke kan komme i forbindelse med andre, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Som kommune har man ikke ligefrem ansvaret for privatpersoners mobildækning – hvilket borgmesteren også gør opmærksom på. Han forlanger mere af mobilselskaberne.
- Det er jo teleselskaberne, der som minimum skal sikre, at man kan komme igennem til 112, siger Jan Petersen.
- Som kommune har vi jo ikke en forpligtelse, og vi kan kun gå i dialog med teleselskaberne – og det gør vi. Men jeg synes, de skal svare på det konkrete eksempel der, siger han.
Se mobildækningen i Syddjurs Kommune her:
Se mobildækningen i Norddjurs Kommune her: